Showroom Manager til Omoda & Jaecoo - vær med til at lancere to nye bilmærker i Danmark
Vil du stå i front for Danmarks første showroom for to nye, spændende bilmærker?
Brænder du for at skabe enestående kundeoplevelser og sikre salgsresultater, hvor du bærer anførerbindet som den daglige teamleder for holdet?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Omoda & Jaecoo er to bilmærker under den kinesiske bilgigant Chery - Kinas største bileksportør med over 2,6 millioner solgte biler sidste år. Nu træder de ind på det danske marked, og du har muligheden for at blive en central del af denne spændende rejse.
Vi åbner det første danske showroom på Amager i København og søger en Showroom Manager, der kan gå forrest i den daglige drift og være samlingspunktet for teamet.
Som Showroom Manager får du en koordinerende rolle med ansvar for den daglige drift og for at showroomet fungerer optimalt, og vi sammen sikrer stærke resultater og høj kundetilfredshed.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Bidrage til høj kundetilfredshed og overholdelse af Omoda & Jaecoo standarder
- Daglig håndtering og facilitering af prøvekørsler
- Sikre opfølgning på leads
- Tilbudsgivning og salg af biler og relaterede produkter (f.eks. finansiering, serviceaftaler og tilbehør)
- Koordinering af vagtplaner og daglig opgaveløsning i teamet
- Deltagelse i events, messer og udstillinger
Det nye showroom bliver centralt placeret, med åbning alle ugens dage. Du skal være forvente skiftende arbejdstider som inkluderer arbejde ca. hver anden weekend. Til gengæld får du selv ansvar for vagtplanen og dermed stor medindflydelse.
Relations opbyggende, struktureret og ambitiøs
Du er en stærk formidler og proaktiv teamplayer, som både kan sælge, rådgive og tage ansvar. Du trives med frihed under ansvar og kan planlægge og prioritere - også når det går stærkt.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salg og rådgivning - gerne fra bilbranchen, men det er ikke et krav
- Er god til at skabe relationer og tilpasse din kommunikation til den enkelte kunde
- Har et godt overblik, arbejder struktureret og kan koordinere en hverdag med mange bolde i luften
- Har lyst og evne til at tage ansvar for showroomets drift og sikre fremdrift
- Har kørekort (kategori B)
Vil du med på holdet?
Lyder ovenstående som en spændende mulighed for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Samtalerne afholdes løbende og har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Launch Manager, Casper Mysling, på tlf. 52328742 eller på mail: casmys@nc.dk. Ønsket tiltrædelse: 1. august eller efter aftale.
Hvem er Omoda & Jaecoo?
Omoda & Jaecoo er bilmærker ejet af den Kinesiske bilproducent Chery. De er endnu ukendte i Danmark, på trods af at de er Kina´s største bileksportør og har produceret biler siden 1999. Chery solgte sidste år ca. 2,6 millioner biler.
Som medarbejder hos Omoda & Jaecoo bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, en stor stor koncern med 1600 medarbejdere og som er en af de største bilimportører i Danmark. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Tip en venAndre stillinger