Erfaren tjener til mødeservice & buffet i Hillerød

Hillerød, Kokkenes Køkken

Naturligt værtskab - Stærk serviceforståelse - Overblik - også når der er travlt.

Hvis du tænker "det er jo mig" - så tøv ikke med at søge stillingen i dag.

 

Vi søger en erfaren og serviceminded tjener til vores mødeservice i Hillerød. Du bliver en del af et stærkt team på omkring 40 kolleger og får en vigtig rolle i at sikre, at vores mødegæster får en professionel og imødekommende oplevelse - hver gang.

Stillingen er på 37 timer om ugen, primært i dagtimerne på hverdage. Der kan dog forekomme weekendarbejde ved særlige arrangementer.

Hos os får du ikke bare et job - du bliver en del af et fællesskab, hvor vi løfter hinanden og skaber gode oplevelser sammen. Vi giver dig rammerne, trygheden og et stærkt team - og du bidrager med din energi og positive tilgang.

 

Dine arbejdsopgaver

  • Klargøring og opdækning af mødelokaler 
  • Servering ved møder og events - altid med et smil og professionel tilgang 
  • Værtskab for vores gæster - du er en vigtig del af deres samlede oplevelse 
  • Afrydning og oprydning med fokus på kvalitet og detaljer 
  • Opfyldning og vedligeholdelse af buffet og mødeforplejning 
  • Tæt samarbejde med både køkken og serviceteam 

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som tjener eller fra lignende service- eller hospitalityfunktion 
  • Har et naturligt servicegen og trives i værtsrollen 
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket - også når der er travlt 
  • Møder andre med positiv energi og professionalisme 
  • Taler og forstår både dansk og engelsk 
  • Har kørekort (kategori B) - det er en fordel

 

Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!

Hos Kokkenes Køkken skaber vi sanselige madoplevelser, hvor smag, lys, lyd og duft går hånd i hånd. Med vores SANS-koncept arbejder vi bæredygtigt med lokale råvarer og mindre madspild.

Vi tilbyder:

  • Løn ifølge kantineoverenskomsten 
  • Pensionsordning, fritvalgskonto og sundhedsforsikring
  • Mulighed for leje af attraktive ferieboliger.

Vores værdier en integreret del af vores kultur og er; Ansvar - Engagement - Omtanke

Det betyder, at vi tager ansvar ved at levere det, vi lover, med fokus på sundhed og bæredygtighed ved at bruge gode råvarer og minimere madspild. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar kommunikation, hvor vi sammen løser udfordringer med et smil. For os betyder omtanke at skabe en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt køkkenmiljø. 

 

Er det dig?

Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via ansøgningslinket - vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, kontakt køkkenchef Teddy R. Lose - tero@kokkeneskoekken.dk

Vi glæder os til at høre fra dig - og til at byde dig velkommen i Kokkenes Køkken!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret27. april 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktTeddy R Lose tero@kokkeneskoekken.dk

Arbejdsstedets adresseHillerød, Hovedstaden, Danmark