Servicemedarbejder

Administrationen, Vordingborg Køkkenet A/S

Servicemedarbejder søges 

Har du det sorte bælte i rengøring, og er du effektiv som en tornado? Så er du måske vores nye rengøringsassistent til Vordingborg Køkkenets administration i Vordingborg. Vi søger nemlig en mødestabil, dygtig rengøringsassistent til at gøre vores hverdag lidt renere på vores hovedkontor og på vores lager. 

 

Dine opgaver vil blive

  • At gøre rent i administrationsbygningen (det gælder alt lige fra kontorpladser, kantinen, køkkenet og til toiletter)
  • At gøre rent i kantinen samt på toiletterne i lagerbygningen
  • At tømme opvaskemaskiner og lave kaffe om morgenen
  • Dække op til kurser/møder
  • Har du mod på flere service-relaterede opgaver, så kan vi sagtens finde på det (fx at hente forudbestilt indkøb i supermarked o. lign.)

Du kommer til at være ansvarlig for dine opgaver - så du skal trives med at tage initiativ og finde ud af tingene selv.

 

Hvem er du?

  • Du er mødestabil, selvstændig og pligtopfyldende
  • Du har sans for orden og detaljer 
  • Du kan holde tempo og være effektiv
  • Du er serviceminded
  • Du kan bevare overblikket og humøret, også når dagen er travl
  • Du har erfaring med rengøring i virksomheder/på arbejdspladser

 

Vi tilbyder

Et job med stor frihed under ansvar, en uformel omgangstone og kolleger, der sætter pris på din indsats.
Du bliver en værdsat del af huset - den, der får det hele til at shine og sørger for, at der er rent og pænt.

Arbejdstiden er 30 timer om ugen, hvor arbejdstiden ligger i timerne ca. kl. 6 til 12.30 og lønnen ligger i niveau 140-150 kr i timen.

 

Hvis du tænker, "det her er lige mig", så skynd dig at sende os en ansøgning + CV.

Bemærk, at vi indkalder løbende til samtale.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret12. februar 2026

Ansøgningsfrist13. marts 2026

Arbejdsstedets adresseLangøvej 7, 4760 Vordingborg, DanmarkÅbn i Google Maps