Vil du være med til at udvikle regnskabsfunktionen i en koncern i vækst? Er det dig der er med til at løfte vores rapportering og sikre et regnskab, der altid står helt skarpt? Bliver du motiveret af at være med til at skabe struktur, udvikle processer og styrke fundamentet for vores fortsatte vækst?
Så er det nu du skal søge stillingen som Financial Controller hos Nic. Christiansen Gruppen.
UNDERSTØTTE OG UDVIKLE ØKONOMIFUNKTIONEN
Du bliver en del af Accounting afdelingen med syv medarbejdere, hvor du får en central rolle i at sikre høj kvalitet i regnskabet og bidrage til den fortsatte udvikling af vores økonomifunktion.
Vi er en mellemstor koncern i vækst gennem opkøb, hvor tempoet er højt, beslutningsvejene korte, og mulighederne for faglig og personlig udvikling er store. Her får du både ansvar, indflydelse og faglig sparring med erfarne kollegaer.
Dine opgaver er:
- Månedsluk og regnskabsafstemning - herunder balanceafstemninger, hensættelser og lukning
- Varelager og serviceaftaler - validering, afstemning samt beregning af ukurans
- Moms, skat og afgifter - håndtering af moms, lønsumsafgift, skat og Intrastat samt indberetninger til Danmarks Statistik og Nationalbanken.
- Intern rapportering og controlling - udarbejdelse af interne regnskaber, controlling og sikre retvisende og fuldstændig rapportering
- Revision og årsrapport - forberedelse af revisionsmateriale, deltagelse i ekstern revision og assistance ved udarbejdelse af årsrapporten.
- Procesforbedring og udvikling - bidrage til optimering og harmonisering af accounting-processer i takt med koncernens vækst og nye opkøb.
- Løbende dialog og support af forretningen i regnskabspraksis og regnskabstekniske spørgsmål
- Deltagelse i interne- og koncernprojekter - herunder M&A aktiviteter.
DIN BAGGRUND
Vi forestiller os, at du har en solid økonomisk baggrund - måske en HD(R), cand.merc.aud. eller en anden relevant uddannelse. Du har arbejdet 3-5 år inden for regnskab eller revision og føler dig hjemme i både regnskab, balanceafstemninger og rapportering.
Moms, skat og regnskabsprincipper er områder, du navigerer sikkert i, og du er vant til at arbejde i ERP-systemer. Excel er et af dine stærkeste værktøjer, og hvis du også kender til årsregnskabsloven og konsolideringssystemer, er det et ekstra plus.
Det er naturligt for dig at arbejde struktureret og analytisk - med øje for detaljen, men uden at miste det store billede. Du trives med at tage ansvar, driver dine opgaver selvstændigt og følger dem helt i mål. Af natur er du nysgerrig og motiveres af at lære nyt og udvikle dig - både fagligt og personligt. Forandring skræmmer dig ikke; tværtimod synes du, det er spændende at være med til at forme og forbedre processer.
Og vigtigst af alt: du trives i et ambitiøst miljø, hvor faglighed, samarbejde og godt kollegaskab går hånd i hånd.
HOS OS FÅR DU MERE END ET JOB
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af et stærkt økonomi- og finance-team, hvor du får en central rolle i at sikre retvisende rapportering, udvikle processer og understøtte forretningen i en koncern i vækst. Du får en hverdag med fagligt ansvar, tæt samarbejde på tværs af organisationen og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med controlling og regnskab. Det betyder blandt andet:
- En afvekslende hverdag - med opgaver fra månedsluk, balanceafstemninger og moms til intern rapportering, controlling og deltagelse i koncernprojekter, herunder M&A.
- Et stærkt team og fagligt fællesskab - du bliver en del af et kompetent økonomiteam med specialister inden for regnskab, controlling og rapportering, og du arbejder tæt sammen med både forretningen og eksterne samarbejdspartnere som revisorer.
- En inspirerende arbejdsplads - i vores moderne og bæredygtige domicil i Kolding, hvor rammerne er skabt til videndeling, koncentration og samarbejde.
- Attraktive vilkår - herunder sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer, der styrker sammenholdet på tværs af koncernen.
Kort sagt: Hos os får du et job, hvor du kan sætte dine finansielle kompetencer i spil, udvikle dig fagligt og være en del af en ambitiøs organisation - lige dér, hvor regnskab, forretning og udvikling går op i en højere enhed.
ER DU INTERESSERET?
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Accounting, Svend Djurhuus på telefon 4010 7725.
Tip en venAndre stillinger