COO til internationalt handelsselskab i vækst
Unipatatas A/S, Esbjerg
Struktureret og handlekraftig COO til administrativ ledelse af global handelsvirksomhed.
Vil du have en nøglerolle i en solid og ambitiøs virksomhed med danske rødder og kunder i det meste af verden? Kan du udvikle både mennesker, processer og forretning? Har du lyst til at lede en lille og effektiv organisation med engagerede kolleger og bidrage på både taktisk og operationelt niveau? Så kan du være den Chief Operating Officer (COO) vi søger til Unipatatas A/S i Esbjerg.
Som COO hos Unipatatas varetager du den daglige ledelse af kontoret og administrationen. Du bliver samtidig tæt sparringspartner for virksomhedens CEO og bidrager til den fortsatte udvikling af Unipatatas. Stillingen indebærer stort ansvar, en bred kontaktflade og rige muligheder for indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling og vækst.
Ledelse, logistik og økonomi
Dine primære opgaver bliver at lede og udvikle Unipatatas’ administrative team. Du optimerer processer inden for administration, logistik og kundeservice og bidrager desuden med kommercielle input til at styrkelse af salget. Du fungerer som strategisk og økonomisk sparringspartner for virksomhedens CEO, og du tilrettelægger transport og leverancer i samarbejde med logistikfunktionen. Samtidig sikrer du høj kvalitet i kommunikationen, både internt og eksternt. Dermed spiller du en nøglerolle i at sikre, at Unipatatas står stærkt rustet til fremtiden takket være en stabil og fremsynet daglig drift og ledelse.
Dansk handelsvirksomhed på globalt marked
Unipatatas er en dansk handelsvirksomhed med speciale i køb og eksport af danskproducerede læggekartofler. Med base i Esbjerg og dybe rødder i det danske landbrug samarbejder virksomheden tæt med både producenter og kunder for at sikre høj kvalitet, effektiv logistik og god forretning. Takket være ambitiøse mål for vækst og fremtid er der behov for en stærk og struktureret daglig leder i den komplekse og sæsonprægede forretning.
Leder med ambitioner og gennemslagskraft
Du har dokumenteret erfaring med ledelse af teams, gerne fra en handels- logistik eller sæsonvirksomhed. Du trives med at tage ansvar og har lyst til at udvikle både mennesker, processer og forretning. Din økonomiske forståelse er god, og du har kendskab til spedition og sæsonbetonede leverancer. Dit overblik er intakt, når tempoet er højt, og din naturlige gennemslagskraft er balanceret med dine stærke samarbejdsevner.
Din robuste, strukturerede og proaktive tilgang til arbejdet kommer til sin ret i en alsidig hverdag med både taktiske og operationelle opgaver. Du bliver en del af et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø i en solid og ambitiøs virksomhed med høj faglighed og internationalt udsyn.
Ansøgning og kontakt
For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.
Om Unipatatas A/S
Unipatatas køber og eksporterer lægge- og spisekartofler til Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien. Salgsselskabet er grundlagt i 1997 og repræsenterer flere af Danmarks største læggekartoffelproducenter. Unipatatas’ vision er at inspirere både producenter og kunder til at sikre optimal og sund produktion ved hjælp af den nyeste viden og teknologi inden for dyrkning og opbevaring af kartofler.
Tip en venAndre stillinger