Økonomiassistent (Barselsvikar)

Århus, Nic. Christiansen Gruppen

Bliv del af en velkonsolideret koncern i autobranchen, hvor din stærke talforståelse og dit skarpe blik for detaljen bliver bragt i spil. 

 

ØKONOMIASSISTENT I EN TVÆRGÅENDE ØKONOMIFUNKTION 

Som vores nye økonomiassistent bliver du en del af vores regnskabsfunktion i Group Finance, der bl.a. varetager regnskab for bilforhandlerkæderne Bayern AutoGroup, Terminalen, ERA biler og British MotorGroup. Vi har fem regnskabscentre der ligger i henholdsvis Tilst, Odense, Hillerød, Birkerød og Taastrup. Du bliver en del af teamet i Tilst, hvor vi ser frem til at tage godt imod dig. 

Du vil komme til at indgå i afdelingens daglige drift i samarbejde med resten af teamet, hvor dine spidskompetencer indenfor den brede økonomipalette kommer i spil. Stillingen som økonomiassistent i teamet i Tilst er et barselsvikariat. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Varetagelse af finans-, debitor- og kreditorbogholderi på tværs af vores forhandlerkæder
  • Afstemning af bank
  • Varetagelse af vognadministration inkl. registrering og fakturering af biler
  • Fakturering
  • Debitor- og kreditorstyring 
  • Månedsafslutning.  

Du får en stor kontaktflade med kæderne, hvor du skal agere og kommunikere med flere forskellige interessenter 

 

STRUKTURERET TEAMPLAYER 

Du har en regnskabsmæssig baggrund fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med finans-, debitor- og kreditorbogholderi. Du har flair for tal, er god til Excel og har erfaring med bogføring og økonomistyring. Desuden sætter du en ære i, at alle opgaver bliver løst korrekt og til tiden. Kendskab til Autovision og Docubizz vil være en fordel, men ikke et krav.

Som person er du opsøgende og samarbejdsvillig i din tilgang til arbejdet med fokus på struktur og detaljen. Du trives i et team, hvor faglig sparring og god dialog vægtes højt og hvor vi, når der er spidsbelastninger, løfter i flok. Derudover er du forandringsparat, da du bliver en del af en koncern i stor udvikling og en branche hvor der konstant sker forandringer.   

 

ET INSPIRERENDE ARBEJDSMILJØ I EN STOR KONCERN 

Som medarbejder i Group Finance bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche, hvor vi ud over vores stærke position i Danmark også har kontorer i Norge, Finland, Baltikum og Nordtyskland. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler. Vores værdier er ordentlighed, ambition, sammenhold og passion - dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes og vores vision; "Moving mobility and people".  

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn      

 

ER DU INTERESSERET? 

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag!

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regnskabschef, Tina Felsinger, på tlf. 40 35 83 85

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret9. april 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktRegnskabschef, Tina Felsinger40 35 83 85

Arbejdsstedets adresseBlomstervej 4A, 8210 Aarhus V, DanmarkÅbn i Google Maps