CRM Manager

 Publiceret 15. marts 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Brænder du for lead management, den gode kunderejse og har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen og integrering af vores CRM setup? Så har du nu muligheden for at blive vores nye CRM Manager, der med din struktureret, tekniske og nysgerrige tilgang er med til at løfte Lead Management til et nyt niveau.  

  

Udvikling i nyoprettet afdeling  

Som CRM Manager bliver du medvirkende til at skabe en "new way of doing business" inden for bilbranchen. Du bliver ambassadør på at integrere et lead management mindset i koncernen, hvor du vil indgå i et helt nyt team, med henblik på at skabe den rette interaktion med vores kunder, gennem udvikling af den fremtidige platform for håndtering af leads/CRM, retention, e-commerce og callcenter.  

Din primære opgave bliver at drive udviklingen af en velfungerende lead management platform, heriblandt integration af nye kanaler. I tæt samarbejde med vores IT-og datateam, spiller du en vigtig rolle i den kontinuerlige udvikling af vores lead management strategi og leadgenerering, hvor du skal bygge bro mellem salg og marketing bl.a. ved at sikre optimal interaktion i hele salgsfasen med kunden.  Derudover agerer du bindeled på tværs af brands og lande for at sikre deling af best practice i anvendelsen af vores lead management setup og konvertering. Du vil løbende skulle indsamle og validere data for at skabe indsigt og kunne træffe dataforankrede, strategiske beslutninger. Gennem veludført anvendelse af CRM-platformen skal der sikres et mere kundeorienteret mindset og fokus på den gode kundeoplevelse i alle touchpoints med kunderne - for derigennem at øge salg og loyalitet.   

I rollen vil du arbejde på tværs af Skandinavien med Jaguar og Land Rover i Danmark, Sverige og Norge samt Hyundai i Danmark og Sverige.   

  

Udviklingsfokuseret CX’er med teknisk forståelse  

Vi forstiller os, at du har en akademisk baggrund inden for f.eks. CRM/marketing, IT-kommunikation eller lignende. Du har et kommercielt mindset og minimum 3 års erfaring med drift og udvikling af en CRM/lead management platform. Du har derigennem oparbejdet stor forståelse for kunderejsen samt hvordan kunder tænker og agerer. Derudover har du erfaring med projektledelse og formår at bruge din tekniske indsigt og kommercielle forståelse til at skabe overblik, struktur, udvikling og forankring af processer.  

Som person er du analytisk, datadrevet og har en naturlig interesse for, hvordan CRM platformen rent teknisk fungerer kombineret med et UX/CX perspektiv. Du er en stærk kommunikator både på dansk og engelsk, og formår at kommunikere komplicerede budskaber på en let forståelig måde. Det er vigtigt, at du kan skabe commitment og forståelse for CRM og lead management samt den værdi, det kan skabe for forretningen og den enkelte afdeling. Du trives i en omskiftelig hverdag, er vedholdende i dine arbejdsprocesser, en teamplayer og motiveres af muligheden for at udvikle CRM/Lead management platformen til næste niveau.  

 

Arbejdssted 

Der vil være mulighed for at have arbejdssted i enten Kolding eller Malmø, som er to af vores primære lokationer. Løbende rejseaktivitet på tværs af Skandinavien er en naturlig del af jobbet.  

  

Er du interesseret?  

Lyder ovenstående som en udfordring for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial Director, Kenneth Vestergaard, på tlf. 4214 1049.  

  

Hvem er vi?  

Nic. Christiansen Gruppen er en ledende figur i den nordiske autobranche og beskæftiger ca. 775 medarbejdere og har en omsætning på 9 mia. DKK.  Ud over vores stærke position i Danmark, har vi også kontorer i Sverige, Norge, Finland og Baltikum. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler. Vores værdier er ordentlighed, integritet, ambition, sammenhold og passion og de udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.   

 

 

 

Tip en venAndre stillinger