Elsker du at sikre den gode kundeoplevelse? Har du lyst til at arbejde i en bank, hvor samarbejde, udvikling og ordentlighed er i højsædet? Så er det måske dig, vi søger til vores hovedkontor i Skjern.
Kundeorienteret administrationsmedarbejder
Vi søger en kundeorienteret administrationsmedarbejder til en stilling i bankens administrations- og supportafdeling, som er placeret på hovedkontoret i Skjern.
Afdelingen består af 21 engagerede kollegaer, som varetager opgaver inden for bl.a. pension, back-office, særlig indlån, kort og netbank, bobehandling, kundetilgang/-afgang og bolig.
Mere præcis vil du indgå i teamet, som varetager opgaver inden for betalingsområdet, herunder kort og netbank samt inden for området bobehandling.
Som administrationsmedarbejder bidrager du til, at dine kollegaer og bankens kunder får en god oplevelse og mærker, at banken har kunden i fokus.
Du vil have en stor berøringsflade i banken, da samarbejdet på tværs i banken er en forudsætning for at kunne sikre den gode kundeoplevelse.
Samarbejde og udvikling - fagligt og personligt
Som en del af teamet kort, netbank og bobehandling vil arbejdet bestå i daglig support af kollegaer og kunder samt sagsbehandling inden for disse områder.
For at kunne opnå succes i jobbet er det vigtigt, at du er passioneret for at yde den bedste support til vores kunder og kollegaer. Derfor skal du være i besiddelse af gode kommunikationsevner og være god til at skabe relationer.
Vi værdsætter, at du både kan samarbejde med dine kollegaer og arbejde selvstændigt.
Du har erfaring fra en lignende stilling eller en anden rolle i den finansielle sektor. Det kan også være du er nyuddannet og ønsker, at udforske den finansielle sektor - eller noget helt andet. For os er det afgørende, at du er interesseret i at lære nyt, udvikle dig samtidig med du er i besiddelse af en positiv tilgang til de daglige udfordringer.
Derudover ser vi gerne at du:
- arbejder struktureret
- er positiv, glad og servicemindet
- udviser engagement og bidrager til den gode stemning i teamet
- er ansvarsbevidst omkring både teamets og egne opgaver
- Du formår at bevare overblikket, når der er travlt
- Du har flair for IT.
Om Skjern Bank
I Skjern Bank er der korte beslutningsveje, fleksibilitet og højt til loftet i en meget uformel arbejdstone. Vi er 230 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger, hvoraf 6 er i det sydvestjyske og 4 i hovedstadsområdet.
Vi lægger vægt på den personlige udvikling. Derfor tilbyder vi fordelagtige udviklingsmuligheder, hvor din faglighed bliver udfordret såvel praktisk som teoretisk.
Vores nøgleværdier er nærvær, handlekraft, kundefokus og ordentlighed, og det afspejler sig i alle sammenhænge, både internt i banken og i kontakten med vores kunder.
Som medarbejder i Skjern Bank er dit faglige fundament naturligvis vigtigt − men dine menneskelige egenskaber er lige så vigtige. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår i en alsidig og uformel dagligdag, hvor der er stor fokus på et godt arbejdsmiljø.
Interesseret?
Vil du høre mere om jobbet, dine muligheder, vores forventninger til dig eller lign., er du velkommen til, i fortrolighed, at kontakte administrationschef Anders Riisager Lauridsen på ala@skjernbank.dk eller telefon 5074 4479.
Send din ansøgning via linket her på siden hurtigst muligt, dog senest d. 15. august 2025.
Samtaler afholdes efterhånden, som ansøgningerne modtages. Hvis vi finder den rette ansøger, vil stillingen blive besat inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger