Robotics-/RPA-udvikler med datakompetencer

IT-afdelingen, Middelfart Sparekasse

I Middelfart Sparekasse er vi drevet af ønsket om at sikre mest mulig tid til kundekontakt. Den opgave er ikke alene rådgivernes, for i alle stabsfunktioner har vi et ansvar for at bidrage til, at den mission kan lykkes. Det gælder ikke mindst i vores IT-afdeling, hvor vi blandt meget andet arbejder med at automatisere processer.

 

Dem er der mange af, og vi søger derfor endnu en kollega til vores IT-afdeling på hovedsædet i Middelfart. Vi søger en robotics-/RPA-udvikler, der kan hjælpe os endnu længere i arbejdet med at automatisere processer.

 

Det forventer vi af dig

 

Du skal først og fremmest være interesseret i at lære vores forretning og dens processer at kende og se det spændende i at sætte strøm til dem. Du er:

 

- nysgerrig på procesoptimering og automatiseringer

- bekendt med RPA, måske i Kofax Design Studio?

-  bruger SQL - eller har et ønske om at dykke dybere ned i datadrevet udvikling via SQL.

 

Branchekendskab fra den finansielle sektor er en fordel, men ikke et krav. Det er ikke så vigtigt for os, om du er nyuddannet eller har flere års erfaring. Vigtigst er din evne til at se muligheder og føre idéerne ud i livet - også andres gode idéer.

 

Vores drømmekandidat:

 

Du kan være klassisk IT-udvikler med SQL-kompetencer. Du kan også have stor interesse for forretningsprocesser og automatisering. For os er det afgørende, at du er nysgerrig og præget af et solidt fokus på at digitalisere vores interne processer med det mål af effektivisere vores rådgiveres hverdag. 

 

Vi kan tilbyde et job i en sparekasse, hvor vi er klar til at prøve nye veje, så hvis du vil føre dine egne idéer ud i livet, så lander du det rette sted.

 

Hvem er vi?

IT-afdeligen i Middelfart Sparekasse består af 14 kolleger, heraf fire udviklere. Vores udviklingsteam består i dag af dygtige og kompetente kolleger med et stort spænd af kompetencer. 

Vi arbejder dagligt med robotics, RPA, datamodellering, analyse/rapportering og Microsofts power-platform.

 

I hele Sparekassen er vi mere end 400 kolleger og ca. 100.000 kunder fordelt på 15 adresser. Du har måske hørt om Sparekassen som en særdeles god arbejdsplads. Det tør vi godt sige, at det passer, og vi arbejder hele tiden på at udvikle arbejdspladsen via fokus på både personlig og faglig udvikling - her vil du have mulighed for både søvnkurser og hackatons.

 

Hvis det lyder som noget for dig, så kan du søge stillingen her. Det skal du gøre senest den 20. maj, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte IT-chef Jacob Lindkvist på 30907558 eller HR-konsulent Michael Hedemann på 61940600.

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret3. maj 2024

Ansøgningsfrist20. maj 2024

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst