Teamleder i PAX (barselvikariat)

Aviator Flight Services, Aviator Flight ServicesPubliceret 10. marts 2026
Ansøgningsfrist 24. marts 2026

I forbindelse med øget antal af medarbejdere, søger vi nu en teamleder i et barselvikariat, i vores PAX afdeling med personale- og produktansvar. 

I stillingen som teamleder har du ansvaret for den daglige driftskoordinering og optimering. Stillingens omdrejningspunkt er aktiv koordinering af bemanding og trafik, hvor du i samarbejde med øvrige driftsfunktioner i vores OCC har til formål at afvikle en professionel, sikker og økonomisk rentabel drift. Med direkte reference til Pax Manager, er det din opgave i samarbejde med dine kollegaer at medvirke til at sikre den bedst mulige kundeservice og servicekvalitet, gennem et aktivt og udviklende samarbejde med virksomhedens medarbejdere. Dette indbefatter også en løbende feedback til Pax Manager af driftsmæssig og personalemæssige forhold.

Som teamleder vil du inden for eget team være ansvarlig for coaching af de enkelte medarbejdere ved at sikre facilitering af engagement og kvalifikation til arbejdsopgaverne. Derudover er det din opgave, løbende at foretage performance og potentiale vurdering, i tæt samarbejde med PAX Manager og HR. 

Det forventes, at du proaktivt tager del i innovative projekter og bidrager til økonomiske forbedringer. Du vil blandt andet være ansvarlig for at afholdelse af skiftudvalgsmøder, teammøder m.fl.

Vigtige opgaver i stillingen som teamleder:

- Personaleansvar herunder MUS og sygesamtaler

- Rekruttering og opstart af nye medarbejdere

- Aktivt deltage i Aviators strategi samt mål

- Daglig kontaktpunkt til virksomhedens kunder

- Rapportering af diverse hændelser

- Medansvarlig for håndtering af IRR-situationer.

- Facilitere forandringsledelse

- Deltage aktivt i kundemøder 

Den rette kandidat til stillingen:

- Er fast supervisor i PAX Legacy 

- Robust personlighed og evnen til at kunne håndtere stress fyldte situationer på en konstruktiv og positiv facon

- Stærke kommunikative kompetencer

- Evnen til at motivere og udvikle mennesker

- Fleksibilitet i forhold til stillingens omfang 

- Forventet fleksibilitet i forhold ift. i ændring af adm. dage mm.

Vi kan tilbyde:

- Et dynamisk miljø hvor driftskoordinering og personale-, produkt og projektansvar bliver kombineret

Ansættelsesvilkår:

- Ansættes jf. HK’s lokalaftale

- Tildeling af ADM-timer / Tillæg til kontrakt

- Opstart i stillingen er 1. maj 2026 

 

Barselsvikariat pr. 1. maj til 31. december 2026

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Monika Nordal på tlf. 2788 4020

Ansøgningen skal ske skriftligt med redegørelse for erfaring og baggrund og sendes senest d. 24. marts 2026 til nedenstående: 

https://app.jobmatchprofile.com/p7ped6 

Tip en venAndre stillinger