Facility Manager

Kolding, Nic. Christiansen Gruppen

Facility Manager

 

Brænder du for ejendomsdrift, har du hænderne skruet godt på og er du motiveret for et selvstændigt job i et bæredygtigt byggeri? 

I sommeren 2022 igangsatte Nic Christiansen gruppen byggeriet af et 9.500 m2 nyt hovedkontor på Sjællandsvej 1 i Kolding. I oktober 2024 står hovedkontoret klart og det samme gør 200 glade medarbejdere, der ser frem til at tage den nye bygning i brug. I den forbindelse søger vi en dygtig Facility Manager der kan sikre den daglige drift af lokationen. 

 

MED STOR FAGLIGHED OG ERFARING HÅNDTERER DU DEN DAGLIGE DRIFT

Dine primære opgaver bliver:

  • At lave aftaler og holde tilsyn med håndværkere og andre underleverandører i forhold til vedligehold
  • Håndtering af serviceaftaler
  • At arbejde med klimamål og de tekniske data heromkring og herunder rapportering
  • At energioptimere og drive energiregnskabet
  • At være ansvarlig for driftsbudgetet
  • At drifte KNX-anlæg, ADK-system samt kamera m.m.
  • At sikre overholdelse af lovpligtige eftersyn på alle tekniske installationer
  • Forefaldende serviceopgaver i f.t. til udenomsarealer

 

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling og har en teknisk baggrund, hvor du har været vant til selv at udføre opgaverne, samtidig med at du ved hvornår du skal have specialister på opgaven. Du har erfaring med sikkerhed og perimetersikring og du har kendskab til CTS-anlæg og lyst til fejlsøgning på for eksempel varme- og ventilationsanlæg. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til entreprisegrænser og tidligere har arbejdet med totalentreprenører. 

FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri har været en rettesnor i opførelsen af det nye hovedkontor, der har resulteret i opnåelse af DGNB GULD-certificering af byggeriet. Bæredygtighed, samt klimamål i det hele taget ligger os på sinde og det gør det også for dig. 

 

SELVSTÆNDIGHED, STRUKTUR OG KOMMUNIKATION SKABER DIN SUCCES

Da det er dig, der har overblikket over samtlige aftaler med underleverandører og dig der sikrer, at vi overholder deadlines på tilsyn af diverse anlæg og systemer, er det essentielt at du er systematisk og struktureret. Du er selvkørende på området og du besidder derfor et godt drive og trives med at arbejde selvstændigt. 

Som Facility Manager får du en bred kontaktflade i organisationen, og en særlig rolle i at sikre at miljøet omkring arbejdsdagen fungerer. Det er derfor vigtigt at du er imødekommende, servicemindet og kommunikerende. 

En del af jobbet er at være standby på systemer og det vil derfor være en fordel hvis du bor i Kolding eller omegn

 

DIN ARBEJDSPLADS 

Nic. Christiansen Gruppen er en ledende figur i den nordiske autobranche og beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere. Ud over vores stærke position i Danmark, har vi også kontorer i Sverige, Finland, Baltikum og Tyskland. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler. Vores værdier er ordentlighed, ambition, sammenhold og passion. Dette kommer til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes og vores vision; "Moving mobility and people". 

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn        

 

SKAL VI UDVIKLE OS SAMMEN

Lyder det som en spændende mulighed, ser vi frem til at modtage dit CV samt en motiveret ansøgning snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende, så søg allerede i dag. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR operations Manager Lene Ulrich Jensen på 4255 0085.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret23. april 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHR operations Manager, Lene Ulrich Jensen 4255 0085

Arbejdsstedets adresseSjællandsvej 1, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps