Vi oplever en markant stigende interesse for Fynske Bank, og vi er glade for, at vi nu styrker vores position i Østjylland ved at åbne en ny afdeling i byen.
Horsens er den prik på det østjyske landkort, vi har manglet, for at sikre en sammenhængende dækning hele vejen fra Fyn til Aarhus. Den nye afdeling er et naturligt supplement til bankens eksisterende afdelinger i Østjylland - Fredericia, Kolding, Vejle og Aarhus.
Afdelingen etableres med et erhvervscenter og en privatafdeling. Regionsdirektøren er ansat, og vi går nu i gang med at finde de rette lokaler til vores nye afdeling. Du har mulighed for at blive en del af et nyt spændende hold, der sammen skal etablere og udvikle den afdeling, som skal præge Fynske Banks position i Horsens mange år frem.
Vi søger både en privatkundedirektør til at lede vores privatafdeling; erhvervsrådgivere og privatrådgivere samt erhvervsmedarbejder, der har lyst til at være en del af Fynske Banks vækstrejse i Horsens. Du tager aktiv del i udvikling af afdelingen ved at tiltrække nye kunder og skabe stærke kunderelationer i lokalområdet. Det er derfor en fordel, hvis du bor i lokalområdet. Vi forventer, at afdelingen starter op med minimum 10 kolleger.
I Fynske Bank lægger vi vægt på et arbejdsmiljø med højt til loftet, stærke interne relationer og stor indflydelse på din hverdag. Vi har korte beslutningsveje, et stærkt fællesskab og en høj trivsel.
Jobbet som privatkundedirektør:
Som privatkundedirektør får du ansvaret for at opbygge og lede privatafdelingen i Horsens. Du får reference til regionsdirektøren, og sammen står I i spidsen for udviklingen af vores nye afdeling.
• Du får en nøglerolle i at tiltrække både nye kunder og dygtige medarbejdere.
• Du skaber en stærk kultur og sikrer høj kvalitet i rådgivningen.
• Du bliver en drivkraft i Fynske Banks vækst i Horsens.
• Du har ledererfaring fra tilsvarende stilling.
Jobbet som privatrådgiver eller erhvervsrådgiver:
Som både privatrådgiver og erhvervsrådgiver bliver du en vigtig del af et stærkt hold, der har fælles ambitioner om at udvikle vores nye afdeling. Du får korte beslutningsveje og høj grad af frihed, hvor du opbygger din egen attraktive kundeportefølje i et område med stort potentiale.
Dine nøgleopgaver:
• Opbygge og udvikle egen portefølje af helkunder - enten på privat eller erhverv.
• Tiltrække nye kunder gennem netværk, lokal synlighed og opsøgende arbejde.
• Rådgivning indenfor erhverv - eller privat (bolig, pension og investering).
• Skabe stærke, langvarige relationer gennem tillidsfuld og kompetent rådgivning.
• Bidrage til kultur, energi og fælles resultater i afdelingen.
• Samarbejde tæt med bankens specialister, når kundens behov favner bredere.
Om dig:
Vi leder efter kolleger, der:
• Har finansiel uddannelse og stærke rådgivningskompetencer igennem flere år som privatrådgiver eller erhvervsrådgiver.
• Motiveres af ansvar, fremdrift og at skabe ny forretning.
• Trives med frihed, korte beslutningsveje og tydelige mål.
• Har energi, købmandskab og arbejder med høj faglig kvalitet.
• Gerne kender lokalområdet og vil være synlige i Horsens og omegn.
Hvad tilbyder vi?
• En unik mulighed for at være med fra begyndelsen i en ny afdeling med store ambitioner.
• Tæt samarbejde med kolleger på tværs af hele banken og en direktion, der bakker aktivt op.
• Moderne rammer og en kultur med plads til både faglighed og menneskelighed.
• Et pengeinstitut med stærk lokal forankring, som bliver bakket op af Fonden for Fynske Bank, der hvert år gør en forskel for foreninger, kultur og sport i vores områder ved at uddele et stort millionbeløb til lokale donationer.
Kort om Fynske Bank
• Vi er lokalt baseret på Fyn og i Østjylland med tilsammen 11 afdelinger og et hovedkontor i Odense.
• Vi vækster, og Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:
o Troværdighed, Nærvær, Købmandskab og Fremsyn
• Vores værdier leves i hverdagen. I praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.
Er du interesseret i at være med på det nye hold?
Der afholdes løbende samtaler, så tilkendegiv din interesse hurtigst muligt. Send en kortfattet email til HR- og marketingdirektør Joan Keck Mortensen på jkm@fynskebank.dk eller ring på tlf. 25424255. Du kan også sende din ansøgning via linket herunder.
Tip en venAndre stillinger