Vil du være en del af en bank, der prioriterer nære og langvarige kunderelationer gennem personlig og fleksibel rådgivning? Så har du her muligheden for et spændende job med korte beslutningsveje og stor selvstændighed.
Vi oplever markant kundetilgang i Nyborg, og derfor søger vi endnu en dygtig rådgiver til afdelingen, som har lyst til at være en del af vores team. Vi værdsætter et godt fællesskab, har højt til loftet og tilbyder fleksible rammer. Du vil få ansvaret for en mindre kundeportefølje, og det er vigtigt, at du har lyst til at rådgive nye kunder fra Nyborg området og på den måde bidrage til afdelingens yderligere vækst.
Nyborg afdeling er en del af Region Odense, som omfatter Odense Privat & Erhverv, Assens og Nyborg. I regionen har vi et tæt samarbejde og er kendetegnet ved en kultur med høj arbejdsglæde, engagement og en uformel tone. Afdelingen i Nyborg er centralt placeret i byen i moderne rammer i et nyt kontorfællesskab. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab og et godt sammenhold i hverdagen, hvor vi hjælper hinanden og skaber resultaterne sammen.
Om jobbet
Du får ansvaret for en mindre eksisterende kundeportefølje, hvor der er plads til at håndtere afdelingens mange kundehenvendelser på nye kundeforhold og opsøge nye kunder fra Nyborg området. Du skal, med udgangspunkt i vores unikke rådgivningskoncept, give kunderne kvalificeret sparring og rådgivning, der resulterer i gode behovsorienterede løsninger og oplevelser
Om dig
Du har en finansiel uddannelse og du har nogen års erfaring som kunderådgiver med stærke kompetencer i rådgivning indenfor bolig, pension og investering.
Vi lægger vægt på, at du:
• dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der skaber værdi for både kunder og for banken
• er god til at skabe nye kontakter og gøre dem til stærke, langvarige relationer
• er handlingsorienteret, ansvarlig i dit købmandskab og stærk i din kreditbehandling
• er udadvendt og har en god energi og godt humør
• det er en fordel, hvis du er lokalkendt i Nyborg området
Kort om Fynske Bank
Vi er lokalt baseret på Fyn, i Trekantområdet, i Aarhus, i Horsens og København med hovedkontoret beliggende i Odense. Fynske Bank vækster i såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning.
Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:
• Troværdighed
• Nærvær
• Købmandskab og
• Fremsyn
Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.
Ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte Regionsdirektør Jan Reifling på mobil 20 34 09 96 eller HR-direktør Joan Keck Mortensen på mobil 25 42 42 55.
Der afholdes løbende samtaler, så tilkendegiv din interesse hurtigst muligt. Du kan enten sende din ansøgning via rekrutteringssystemet. Alternativ send en kort mail til Jan på jre@fynskebank.dk eller Joan på jkm@fynskebank.dk, og vi kontakter dig.
Tip en venAndre stillinger