Brænder du for marketing og forretningsudvikling? Så har vi stillingen til dig!
I WeMarket brænder vi for at være den bedste investering i marketing vores kunder nogensinde har foretaget.
Vi udvikler vores kunders forretning gennem marketing med skræddersyede løsninger ud fra vores kunders målsætninger og behov.
Du vil i stillingen som Digital Marketing Manager, få ansvaret for samspillet mellem Specialister i WeMarket og dine kunder.
Som Digital Marketing Manager er du med til at lægge strategien og sætte den driftsmæssige retning for kundernes marketingindsatser og har samtidig den fornemme opgave hele tiden at sikre, at vores kunder får mest mulig valuta for deres penge og samlede indsats.
Det er fuldstændig afgørende for vores kunders succes, at hele teamet omkring kunden arbejder ud fra de bedste forudsætninger. Det er disse, du skal skabe i samspil med kunden.
Dine ansvarsområder og opgaver:
At være Digital Marketing Manager er en central rolle i teamet på en kunde. Du driver processen sammen med resten af holdet, og der er altid sparring at finde hos dine kollegaer.
- Drive dine kunders marketingindsatser som om det var din egen forretning. Det kræver marketinganalyser, indsigter og indblik i potentialer for at kunne sætte retningen på kundernes vegne.
- Facilitere møder med dine kunder hos os og dem, med udgangspunkt i gode præsentationer og rapporter.
- Udarbejde roadmaps og marketingplaner sammen med resten af marketingteamet, samt sikrer intern progression i indsatsen.
- Du har det kølige overblik i dine kunders budgetter og at vi performer derefter.
- Projektleder indsatser både hos WeMarket og for kunderne.
- Observerer potentialer for kunderne i nye discipliner og indsatser
- Holde dig opdateret på nye muligheder indenfor digital marketing til gavn for kunderne - i tæt samspil med vores andre Marketing Managere og vores Business Director.
Vi ønsker følgende af dig:
Bemærk: Vi tror på, at samspillet af kompetencer skaber den værdifulde helhed.
Så kan du krydse et par af punkterne af, så tøv ikke med at ansøge, hvis du føler dig motiveret.
- Et brændende ønske om at levere det absolut bedste til kunden.
- Flere års erfaring med kundekontakt (fx service, salg eller undervisning).
- Marketingerfaring fra bureau eller stilling med ansvar for hele eller dele af virksomhedens marketing.
- Solidt kendskab til flere af de mest kendte marketingplatforme såsom Facebook, Google Ads, SEO, e-mail marketing osv.
- Hjemmevant i excel og powerpoint (eller tilsvarende)
- God forretningsforståelse. Måske har du selv drevet virksomhed eller har en uddannelsesmæssig baggrund inden for erhvervsøkonomi, innovation eller forretningsudvikling.
- Nyder at have flere bolde i luften på samme tid.
- Proaktiv, nysgerrig og klar på at tage ansvar, når der opstår udfordringer eller muligheder.
Vi tror som sagt på, at den rette person kan gøre en forskel, selv hvis du kun matcher nogle af kriterierne.
Så tøv ikke med at ansøge, hvis du brænder for at arbejde med os!
Vi tilbyder derudover:
- Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring samt løbende lønsamtaler.
- En central plads på holdet i en virksomhed, som brænder for at være kundernes bedste marketinginvestering nogensinde.
- En unik mulighed for at arbejde med nogle af de dygtigste marketingfolk i Danmark.
- Fantastiske kollegaer, som hjælper hinanden med at blive bedre, og som passer på hinanden.
- Grundig onboarding og oplæring samt løbende uddannelse og opkvalificering.
- Tydelige mål og rammer, så du og vi ved, hvad vi løber efter.
- Ordnede arbejdsforhold med bl.a. udviklingssamtaler, frokostordning, pension og sygeforsikring.
- Gode karrieremuligheder med mulighed for at avancere i organisationen. Det vil være muligt at specialisere sig yderligere samt at få personale- og ledelsesansvar, ligesom løbende videre- og efteruddannelse kan prioriteres i fællesskab.
Ligesom os, tror du på, man kommer længst med:
- Ærlighed og ordentlighed
- At yde stor service og gå langt for kunder
- At hjælpe kollegaer
- At kommunikere tydeligt
Når du bliver en del af WeMarket, bliver du en del af et loyalt fællesskab hvor trivsel, ærlighed og nærhed er i højsædet.
Vi vil have det fedt, når vi går på arbejde. Når vi kommer hjem, vil vi sparke døren op og være fyldt med positiv energi fra en veloverstået arbejdsdag.
Vi håber ovenstående har vækket din interesse.
Vi vil allerhelst fortælle om os selv til en samtale, men herunder får du et kort resumé:
WeMarket er et digitalt marketingbureau med lokationer i Ikast og Kolding og underliggende datterselskaber med i alt ca. 65 medarbejdere.
Vi hjælper en bred palette af kunder med hele eller dele af deres markedsføringsindsats.
Vi har ét fokus for øje: Vi vil være den bedste investering i marketing, kunden nogensinde har foretaget.
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Strøget 38, 7430 Ikast
Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt - vi er dog tålmodige, da personen skal være den helt rigtige.
Vi vil meget gerne fortælle mere om vores virksomhed og mulighederne i stillingen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores Business Director, Rasmus Stouby, på mail rst@wemarket.dk, og ønsker du at søge stillingen, kan du via klik på knappen nedenfor starte din ansøgning.
Vi indkalder løbende til samtaler, og glæder os til at høre fra dig.
P.S. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, så søg alligevel. Det kan være, vi er meant to be
Tip en venAndre stillinger