Leder du efter et job, hvor du kan udfolde din kreativitet i køkkenet og nyde godt selskab med kolleger, der brænder for deres fag og skaber en fantastisk stemning?
I Kokkenes Køkken søger vi lige nu en glad kok eller cater til en fuldtidsstilling i Tivolis kantine kommende sæson fra april 2025 til 4. januar 2026.
Du indgår i en vagtplan med skiftevis 4 og 5 dage om ugen og fri hver anden weekend med arbejdstid mellem kl. 7:00 til 16:00.
Tivolis personalekantine har åbent alle ugens dage fra kl. 11:30 - 20:00.
Du indgår i et stærkt team på 9 dygtige køkkenfolk, der sammen sørger for en smagfuld oplevelse for ca. 500 af Tivolis egne medarbejdere hver dag, fordelt på frokost- og aftenservice, hvor vi skifter menu hver dag, og hvor der ikke er a la carte bonner.
Vi elsker at tale med vores søde gæster og kolleger, som er alt fra Pjerrot og piccoliner til musikere og madbodsansvarlige samt kokke, kontrollører og kontorfolk, der kommer og spiser fra Tivolis kontorer og forlystelser.
Hvad du bringer med dig:
- Du kommer med en madfaglig baggrund og erfaring fra lignende job
- Du har et stort engagement i madlavning og en sans for detaljer
- Du er mødestabil, kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne opgaver
- Du har et smittende godt humør og et skarpt overblik - også i travle perioder
- Du kommunikerer godt på dansk og engelsk med alle gæster og kolleger
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads med flad struktur, hvor du har både indflydelse og ansvar
- En arbejdsplads med plads til dine idéer og mulighed for at udvikle dig
- Løn ifølge Kantineoverenskomsten inkl. pensionsordning, fritvalgskonto og sundhedsordning
- Attraktive personalegoder, såsom adgang til ferieboliger i både Danmark og udlandet
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Hos Kokkenes Køkken skaber vi unikke madoplevelser med fokus på neurogastronomi og nudging, hvor musik, lys og duft spiller sammen for at give den bedste frokostoplevelse. Vores bæredygtige koncept SANS! kombinerer lokale råvarer og innovativ tænkning for at minimere madspild og løfte smagsoplevelsen.
Vi driver kantiner over hele Danmark og tilbyder alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning til events, take-away samt medarbejdercaféer. Med et erfarent team af fagprofessionelle køkkenfolk og et konstant fokus på kvalitet og sæsonens råvarer, sætter vi nye standarder for kantinedrift og madglæde.
Ved opstart får du en grundig introduktion til vores univers og koncept, så du bliver en del af vores stærke fællesskab.
I Kokkenes Køkken er vores værdier en integreret del af vores kultur og er;
Ansvar - Engagement - Omtanke
Det betyder, at vi tager ansvar ved at levere det, vi lover, med fokus på sundhed og bæredygtighed ved at bruge gode råvarer og minimere madspild. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar kommunikation, hvor vi sammen løser udfordringer med et smil. For os betyder omtanke at skabe en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt køkkenmiljø.
Er du den, vi leder efter?
Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til Køkkenchef David Loehr på tivoli@forenede.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger