Har du ambitioner om at skabe målbar vækst? Vil du mestre verdens største handelsplatform? Og vil du arbejde et sted, hvor vi stræber efter at være den bedste investering, vores kunder nogensinde har foretaget?
Hos WeMarket leder vi efter en ambitiøs Marketplace Specialist til vores Amazon-team. Vi søger dig, der ikke vil nøjes med kun at forstå én brik i puslespillet, men som vil mestre hele pladen: Fra teknisk SEO og datadrevet annoncering (PPC) til den strategiske kunderådgivning.
Vækstmotor og strategisk partner
Som Marketplace Specialist bliver den primære drivkraft for dine kunders succes på Amazon. Du vil både arbejder dybt i maskinrummet med optimering, samtidig med at vi også kommer op i helikopteren og lægger strategien sammen med kunden.
Du bliver en del af et yderst erfarent og passioneret team, hvor ingen aldrig sidder alene med udfordringerne. Vi tror på, at de bedste strategier skabes gennem fælles viden - derfor sparrer vi tæt, både internt og med kunderne.
Dine konkrete arbejdsopgaver
Din hverdag vil være en dynamisk blanding af analyse, eksekvering og dialog, fordelt på tre hovedområder:
- Annoncering & Performance: Du udarbejder og eksekverer vinderstrategier for annoncering. Du analyserer performance-data for at finde nye vækstpotentialer, og du optimerer løbende kampagner for at sikre det bedst mulige afkast for kunden.
- Synlighed & Optimering: Du sikrer, at kundernes produkter bliver fundet og købt. Det indebærer søgeordsanalyser, optimering af produkttekster og billedmateriale, samt oprettelse og vedligeholdelse af produktkataloget, så det står snorlige.
- Rådgivning & fremdrift: Du rådgiver kunden, som var det din egen forretning. Vi gør kun det, der giver mening. Punktum.
Dine opgaver inkluderer:
- Kundemøder, workshops og løbende dialog og rapportering.
- Drift af dine kunders Seller-konto og fejlfinding, hvis der opstår udfordringer.
- At være den proaktive partner, der ser mulighederne, før kunden selv gør.
Lyder det som dig?
Vi tror på, at det rette mindset slår specifik erfaring. Kan du vinge et par af nedenstående punkter af, så tøv ikke med at søge - vi har et grundigt onboarding-program, der kan lære dig resten!
- Du har marketing-forståelse: Du har erfaring med online annoncering (f.eks. Google Ads, Facebook Ads eller SEO). Har du erfaring med Amazon er det et kæmpe plus, men ikke et krav.
- Du er analytisk og nysgerrig: Du elsker at dykke ned i tallene for at finde svar, og du tager ansvar for dine opgaver.
- Du er "People Person": Selvom du arbejder foran en skærm, elsker du at arbejde med mennesker. Du brænder for at give kunden (og kollegaen) den bedst mulige oplevelse.
- Du tager ansvar: Hvis du ser et problem eller en mulighed, handler du på det.
Hvad får du i jobbet?
Du får en central plads på holdet i en virksomhed i vækst. Vi tilbyder:
- Ekspertviden: En unik mulighed for at arbejde sammen med nogle af de dygtigste marketingfolk i Danmark.
- Uddannelse: Grundig onboarding og løbende opkvalificering, så du hele tiden udvikler dig fagligt.
- Tydelige rammer: Vi sætter klare mål, så du ved, hvad vi løber efter.
- Karrierevej: Gode muligheder for at avancere, specialisere dig yderligere eller få personaleansvar på sigt.
- Godt arbejdsmiljø: Gode forhold med frokostordning, pension, sygeforsikring og udviklingssamtaler. Og vigtigst af alt: Fantastiske kollegaer, der hjælper hinanden.
Ligesom os, tror du på, man kommer længst med:
- Ærlighed og ordentlighed.
- At yde stor service og gå langt for kunderne.
- At hjælpe sine kollegaer og kommunikere tydeligt.
Arbejdssted: Ikast (Gratis parkering og tæt på togstationen). Vi ser helst, at arbejdsstedet som udgangspunkt er på kontoret af hensyn til kultur, kollegaskab og sparringsmuligheder.
Tid: Fuldtid
Opstart: Hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rigtige
Kontaktperson: Morten Andreasen, Head of Marketplaces - tlf: 93 10 93 37 / mail: man@wemarket.dk
Rekrutteringsproces: Vi ved, du er spændt på at få svar på din interesse i stillingen, derfor prøver vi selvfølgelig at kigge det tilsendte igennem hurtigst muligt.
Her vil du enten få afslag eller få mulighed for et 15 minutters onlinemøde.
Hvis vi fortsat synes, du kunne være et match for os, vil du blive inviteret til en samtale.
Her vil det være leder og evt. en kommende kollega, der deltager.
Alle kandidater der har været til onlinemøde eller samtale, vil få mundtligt afslag.
P.S. Hvis du er i tvivl, om du har "nok" erfaring, så søg alligevel. Vi vægter personlighed, værdier og gåpåmod over erfaring.
Tip en venAndre stillinger