Digital projektleder med fokus på ERP

Kolding, Nic. Christiansen Gruppen

Er du en erfaren projektleder med stærke kompetencer inden for IT-projekter - og med et særligt drive for ERP?                   Vil du være med til at lede både forretningskritiske ERP-implementeringer og andre digitale projekter, som driver virksomhedens transformation? 

Så er det dig, vi søger hos Nic. Christiansen Gruppen!

 

BLIV EN DEL AF EN VIRKSOMHED I VÆKST  
Hos Nic. Christiansen Gruppen er vi på en kraftig vækstrejse, hvor digitalisering og ERP er afgørende for vores fremtidige succes. Vores ERP-system er rygraden i vores forretningsprocesser, og derfor har området stor organisatorisk bevågenhed. Som Digital Projektleder bliver du en central ressource i vores team af seks kompetente projektledere, der driver digitale projekter på tværs af koncernen.  

 

DIN ROLLE OG ANSVARSOMRÅDER  

I stillingen får du ansvaret for at sikre en effektiv håndtering af ERP-projekter, issues og Change Requests i tæt samarbejde med både interne interessenter og eksterne samarbejdspartnere.  

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lede større og komplekse ERP- og IT-projekter inden for CRM, data & analyse, infrastruktur og digitale kundeløsninger. 
  • Sikre effektiv koordinering og planlægning af ressourcer, kapacitetsstyring og økonomi på området. 
  • Samarbejde tæt med forretningsspecialister og procesejere for at udvikle, forfine og implementere processer - og identificere optimeringsmuligheder. 
  • Udarbejde business cases og drive Change Requests fra behov og prioritering til planlægning og implementering. 
  • Prioritere opgaver i dialog med afdelingsledere og sikre beslutningskraft gennem styregruppen. 
  • Planlægge releases og stå for kvalitetssikring i samarbejde med eksterne partnere og leverandører. 
  • Sikre overholdelse af implementeringsprocesser, herunder krav fra IT-revision og compliance. En vigtig del af rollen er også at skabe klarhed og fremdrift i projekter, hvor mange interessenter er involveret. 

Du er personen med det kølige overblik og glimtet i øjet, der sikrer, at alle bevæger sig i samme retning. Når kompleksiteten stiger, er det dig, der holder fanen højt, får samarbejdet til at glide og skaber den ro, der gør alle i projektet er i stand til at arbejde klart og fokuseret.  

 

HVEM ER DU? 

Du har stærk erfaring med IT-projektledelse i komplekse miljøer - gerne fra en større organisation. Derudover forventer vi, at du: 

  • Har +5 års erfaring med ledelse af komplekse IT-projekter. 
  • Er vant til at arbejde med flere projekt-typer samtidig og kan dokumentere succesfulde implementeringer. 
  • Har stærk forretningsforståelse og kan sætte dig ind i nye domæner og processer. 
  • Forstår vigtigheden i stakeholder management og kan navigere i projekter, hvor mange har en holdning. 
  • Kommunikerer klart og effektivt med godt humør - både om planer, beslutninger og mulige løsninger. 
  • Høj datadisciplin: struktureret opfølgning, tydelig status og løbende information til stakeholders. 
  • Har erfaring med AX eller lignende ERP-systemer (en fordel, ikke et krav). 
  • Tænker i muligheder og kan rådgive tydeligt om fordele, ulemper og konsekvenser i løsningsforslag.  
  • Er drevet af effektivitet og har evnen til at identificere og realisere procesoptimeringer. 
  • Har forståelse for sammenhænge og snitflader - også uden at kende alle tekniske detaljer. 

 

VIL DU VIDE MERE?     

Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.    

Har du relevante spørgsmål, som ikke dækket i jobbeskrivelsen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital Projects Lisa Mayo på tlf. 7634 2000. 

 Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Vi glæder os til at modtage din ansøgning!  

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret3. december 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHead of Digital Projects: Lisa MayoTlf: 7634 2000

Arbejdsstedets adresseSjællandsvej 1, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps