Teamleder for kundeservice

Birk, Selfmade A/SPubliceret 15. oktober 2025
Ansøgningsfrist 1. januar 2026

Bliv Teamleder for Kundeservice hos Selfmade - og vær med til at skabe struktur, kvalitet og gode kundeoplevelser  

Er du typen, der får energi af at skabe overblik, struktur og flow i en travl kundeservice? Trives du med både mennesker og systemer - og elsker du, når kunderne får præcise og venlige svar hurtigt? 
 

Så er du måske vores nye Kundeservice Teamleder hos Selfmade. 

Hos Selfmade hjælper vi hver dag tusindvis af kreative kunder i hele Norden og Tyskland - både private, B2B og offentlige kunder. 
Vores kundeservice er stedet, hvor spørgsmål bliver besvaret, ordrer reddes og kunder føler sig set. 
Nu tager vi næste skridt: at opbygge en mere struktureret og datadrevet kundeservice, hvor systemer, processer og mennesker spiller sammen. 

Om jobbet 

Du bliver den daglige leder for et engageret kundeserviceteam, som håndterer henvendelser via telefon, mail, chat og sociale medier. Sammen sikrer I, at kunderne får hurtige, venlige og korrekte svar - hver eneste dag. 

Som teamleder bliver du både driftsansvarlig og udviklingsorienteret: Du planlægger bemanding, følger op på KPI’er, kvalitetssikrer svar og påtager dig en central rolle i udvikling og digitalisering af processer og systemer. 

Dine opgaver omfatter bl.a.: 

  • Lede og motivere teamet i den daglige drift. 
  • Sikre kvalitet og overblik i kundedialoger på tværs af kanaler. 
  • Indsamle kundefeedback og dele indsigter med marketing, logistik og indkøb. 
  • Koordinere opsøgende kontakt til B2B- og B2G-kunder. 
  • Deltage aktivt i håndtering af kundehenvendelser - du er en leder der går forrest. 

Om dig 

Du har erfaring med at lede eller koordinere et kundeserviceteam - måske fra e-commerce, retail eller en lignende funktion. Du er struktureret, rolig og god til at bevare overblikket, også når linjerne gløder. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring fra en servicefunktion med telefoner, mails og systemer. 
  • Motiveres af at se andre lykkes - og går forrest som rollemodel. 
  • Taler og skriver flydende på mindst ét skandinavisk sprog - gerne flere. 
  • Erfaring med B2B og B2G salg er et plus. 
  • Kendskab til den kreative DIY-verden er et plus. 

 

Vi tilbyder 

Hos Selfmade får du mere end et job - du bliver en del af et kreativt fællesskab med korte beslutningsveje og højt engagement. 
Vi tror på frihed under ansvar - og på at gode ideer skal prøves af i praksis. 

Derudover tilbyder vi: 
• En uformel og energisk arbejdsplads. 
• Indflydelse på, hvordan vores kundeservice udvikler sig. 
• Fokus på trivsel, udvikling og balance mellem arbejde og fritid. 
• Gode medarbejderfordele, rabatter og mulighed for at fordybe dig i DIY-verdenen. 

Klar til at blive en del af Selfmade-familien?  

Vi holder løbende samtaler, og hvis du vil vide mere om stillingen eller Kundeservice, er du velkommen til at ringe til Retail Director Kirsten Hyldgaard på 30307998. 

Forventet ansættelsesstart 1/1 2026 

Tip en venAndre stillinger