Bliv en del af holdet hos BIRN i Holstebro - vi søger en afslagger til støberiet (skiftehold)
Vil du være med til at skabe fundamentet for kvalitetsprodukter, der bruges i hele Europa? Trives du med fysisk arbejde, og har du lyst til at blive en del af et stærkt og erfarent team? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores støberi.
Hvad går jobbet ud på?
Som afslagger i vores støberi bliver du en vigtig del af vores produktionslinje. Dine primære opgaver bliver:
- Håndtering af beholdere til jern, sand og slagge.
- Klargøring af udstyr, værktøjer samt genopfyldning og vedligeholdelse af materialeforråd.
- Afslagning/klargøring støbeautomatanlæg
- Evt. hjælp i produktion
Du kommer til at arbejde i hjertet af produktionen - hvor jernsmeltning ved ca. 1.400 grader forvandles til kvalitetskomponenter. Fra skrot til færdige støbejernsemner.
Du får naturligvis grundig sidemandsoplæring, hvor sikkerhed og procesforståelse er i fokus.
Vi forestiller os, at du:
- Trives med fysisk arbejde og at stå/gå meget i løbet af dagen
- Er klar på skifteholdsarbejde
- Erfaring som murer er en fordel
- Er omhyggelig og har øje for kvalitet og orden
- Truck- og krancertifikat
Personlige egenskaber vi sætter pris på:
- Du er mødestabil - det vægter vi meget højt
- Du bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø
- Du er fleksibel og klar til at løse forskellige opgaver
- Du kan arbejde i varme omgivelser
- Du kan læse og forstå dansk
Vi tilbyder:
- Gode og ordnede arbejdsforhold
- PFA sundhedsforsikring
- Lækker kantineordning
Arbejdstider (skiftehold):
Daghold:
- Mandag - torsdag: kl. 06.30 - 14.34
- Fredag: kl. 13.30 - 21.09
Aftenhold:
- Tirsdag - torsdag: kl. 14.00 - 23.34
- Fredag: kl. 13.30 - 21.09
Interesseret?
Send din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.birn.dk/karriere senest den 6. juni 2025.
OBS: Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet - så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Supervisor Kirill Løvushkin på tlf. +45 32 67 92 75.
Bemærk: Af hensyn til GDPR behandler vi kun ansøgninger modtaget via vores rekrutteringssystem. Vi besvarer derfor ikke ansøgninger sendt direkte til supervisoren.
Om BIRN
BIRN i Holstebro er hovedsæde for en af Nordeuropas største støberikoncerner med selskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Vi tilbyder komplette løsninger i støbejern - fra støbning til bearbejdning og overfladebehandling. Vores kunder tæller bl.a. Grundfos, Scania og Volvo.
Vi er ca. 750 medarbejdere - heraf ca. 470 i Holstebro - og størstedelen af vores produktion eksporteres til det europæiske marked.
Vi tager ansvar - for kvalitet, miljø og hinanden. Vores støbejern består af 93 % genanvendt materiale, og den cirkulære tankegang er en integreret del af vores hverdag. Vores styrke er vores engagerede medarbejdere og samarbejdet på tværs af hele koncernen.
Tip en venAndre stillinger