Kreditor bogholder

Kolding, Nic. Christiansen Gruppen

Har du styr på fakturaer, afstemninger og digitale processer - og trives du i en rolle, hvor præcision og samarbejde går hånd i hånd? Så kan du være den nye kreditorbogholder, vi søger til Nic. Christiansen Gruppen. 

 

TEAMET OG DIN ROLLE 

Group Finance er midt i en spændende transformation, hvor vi er gået fra at arbejde opdelt i selskaber til i højere grad at samle kræfterne og arbejde specialiseret på tværs af hele koncernen. Her bliver du en del af et stærkt fællesskab på omkring 50 medarbejdere - og helt tæt på i vores Procure to Pay (PtP) team med 9 dedikerede kolleger. 

Som kreditorbogholder får du en vigtig rolle i at sikre, at vores processer kører effektivt, og at vi hele tiden udvikler os i takt med forretningen. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok, hvor din indsats kan ses og mærkes. 

Dine primære opgaver bliver: 

  • Håndtering af kreditorfakturaer fra modtagelse til bogføring 
  • Periodisering af fakturaer i forbindelse med månedsafslutning 
  • Håndtering af rejseafregninger og medarbejderudlæg i Acubiz 
  • Afstemning af kreditorer til kontoudtog 
  • Vedligeholdelse af kreditor-stamdata 
  • Bidrage til optimering og udvikling af vores kreditorbogholderi 

 

DIN BAGGRUND OG PROFIL 

Du er struktureret, detaljeorienteret og arbejder godt med deadlines. Vi ser gerne, at du har: 

  • Erfaring med digitalt fakturerings flow 
  • Basal viden om momsregler 
  • Erfaring fra bogholderi - gerne inden for kreditorområdet 
  • En proaktiv tilgang, hvor du hjælper med at finde smartere løsninger 

Som person er du serviceminded og samarbejdsorienteret og kan kommunikere klart med både ledere, kolleger og eksterne partnere. Du er fleksibel og løsningsorienteret, har blik for både detaljer og helhed og trives med en kombination af faste opgaver og ad hoc-opgaver. 

 

HOS OS FÅR DU MERE END ET JOB 

Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af økonomiteamet, hvor struktur, systemer og præcision går hånd i hånd med samarbejde og udvikling. Som kreditorbogholder får du en central rolle i at sikre, at vores kreditorbogholderi kører smidigt, at data altid er korrekte, og at vores processer understøtter hele forretningen. 

Vi tilbyder dig et arbejdsliv, hvor du kan kombinere din sans for detaljer med din lyst til at tage ansvar. Det betyder blandt andet: 

  • En god start og ansvar - gennem en grundig onboarding og tæt samarbejde med dit team, får du gradvist ansvar for kreditorprocesser, fakturahåndtering og stamdata, som er fundamentet for en effektiv økonomifunktion 
  • Et stærkt team og netværk - du arbejder tæt sammen med dygtige kolleger i økonomi, indkøb og resten af organisationen 
  • En inspirerende arbejdsplads - i vores moderne, bæredygtige domicil i Kolding 
  • Attraktive vilkår - bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderrabatter og sociale arrangementer 

Kort sagt: Hos os får du et job, hvor du kan kombinere din passion for struktur og nøjagtighed med muligheden for at udvikle dig i et dynamisk miljø. 

 

ER DU INTERESSERET? 

Send din ansøgning og CV snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead PtP, Hanne Berg på tlf. +45 2210 8383. Vi holder løbende samtaler, indtil vi finder den rette kandidat.  

Tip en venAndre stillinger

Publiceret1. oktober 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktTeam Lead PtP: Hanne Bergtlf. +45 2210 8383

Arbejdsstedets adresseSjællandsvej 1, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps