International Salgskoordinator

Dansk Wilton A/S, TNR

For vores kunde Dansk Wilton A/S søger vi en International Salgskoordinator, med stærke sproglige kompetencer (især tysk), samt overblik og forretningsforståelse til at lede komplekse leveranceprojekter i et meget specialiseret marked.

 

VIRKSOMHEDEN

Dansk Wilton A/S er en moderne produktionsvirksomhed indenfor specialdesignede tæpper til Hospitality industrien som omfatter krydstogtskibe, hoteller og biografer. Der er tale om en velkonsolideret, familieejet virksomhed, som indenfor sin niche har en markedsledende position på det globale marked. 

Til at understøtte den fortsatte udvikling og vækst af virksomheden, søger vi nu en International Salgskoordinator, som bl.a. skal beherske det tyske sprog, såvel mundtligt som skriftligt.

Virksomheden har domicil i Herning, hvor også al produktion er samlet. Yderligere information på www.danskwilton.com.

 

STILLINGEN

Du vil få reference til virksomhedens Customer Service Manager og du vil, sammen med resten af virksomhedens salgs- og designteam, få afgørende indflydelse på at virkeliggøre virksomhedens internationale vækststrategi.

Din primære opgave bliver at supportere virksomhedens eksportchefer i deres daglige salgs- og projektarbejde. Du kommer til at følge dine egne projekter i alle faser, fra tilbudsgivning over produktion til endelig leverance og installation.

  • Salgssupport og projektleder for egne eksportchefer, agenter og distributører på udvalgte markeder.
  • Koordinering af kundeprojekter på tværs af salg, design og produktion.
  • Udfærdigelse af tilbud, samt ordre- og logistikbehandling af kundeordrer.
  • Opfølgning på en effektiv projektafvikling i alle faser af projektet.
  • Fakturering af kundeprojekter.
  • Vedligeholdelse af kundedata og projektinformation.
  • Lejlighedsvis deltagelse i kundemøder sammen med virksomhedens eksportchefer

Du vil indgå i et team af erfarne kolleger, som sikrer grundig oplæring og sparring.

 

KANDIDATEN

Du er som udgangspunkt resultatorienteret og energisk. Du forstår at strukturere og selv planlægge dine mange aktiviteter i en travl og hektisk hverdag. Du er kendetegnet ved at

  • Have godt humør, og være en tillidvækkende og ukompliceret person.
  • Du nyder at indgå i og fastholde gode relationer.
  • Du er serviceminded og trives med at kommunikere med kunder på et professionelt og imødekommende niveau.

Professionelt kan din baggrund være mangeartet. Sandsynligvis arbejder du allerede som supporter eller koordinator i en projektorienteret salgsorganisation, alternativt har du arbejdet med logistik og planlægning.

Ellers er du kendetegnet ved at 

  • Beherske tysk og engelsk på højt niveau, i både skrift og tale.
  • Være habil IT bruger i forhold til MS Office og evt. erfaring med ERP (Navision el.lign.)
  • Have erfaring med at arbejde i et internationalt miljø.

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 

Et spændende og udviklende job i en vækstorienteret organisation.

Omgangstonen er uformel, og der er plads til både personlig og faglig udvikling.

Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer. Pakken inkluderer naturligvis pension og sundheds-forsikring.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager Anna Lise Rønde eller CEO Søren Sonne på 9712 3366.

 

TILTRÆDELSE 

Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette. 

 

BESKYTTELSE AF PERSONDATA 

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv. 

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail. 

 

ANSØGNING 

Rekrutteringsprocessen varetages af 

Sten Appelon Petersen - Partner, TNR 

Mobil: +45 2270 8320 

Mail: sap@tnr.dk 

og en motiveret ansøgning kan sendes på følgende link:

Tip en venAndre stillinger

Publiceret11. juli 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktSten Appelon Petersensap@tnr.dk2270 8320

Arbejdsstedets adresseHøjskolevej 3, 7400 Birk, DanmarkÅbn i Google Maps