Packaging Specialist

 Publiceret 4. juni 2020
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Packaging Specialist med forretningsforståelse til innovativ, international virksomhed

Vil du have ansvaret for udvikling og test af nye emballager til innovative produkter i en traditionsrig, international virksomhed? Kan du desuden bidrage til at optimere virksomhedens eksisterende emballager og processer? Så er du måske den Packaging Specialist, vi søger, til en spændende specialvirksomhed i DK.

Som Packaging Specialist er du ansvarlig for at udvikle og teste nye, kosteffektive emballager i samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger, f.eks. procurement. Du sikrer en struktureret udviklings- og implementeringsproces af nye emballager i samarbejde med andre interne nøglepersoner og bidrager til at minimere virksomhedens pakkeomkostninger ved at optimere eksisterende emballager og pakkeprocesser. Som Packaging Specialist har du desuden ansvaret for emballage og pakkeprocesser i CAPEX-investeringsprojekter.

Stor viden og solid baggrund

Via mindst fem års erfaring som Packaging Specialist har du en omfattende viden om design, materialevalg, barriereegenskaber og mærkning af emballage og en god forståelse for forskellige pakkeprocesser. Derudover har du en god forretningsforståelse og kan kommunikere flydende på dansk og engelsk, både mundligt og skriftligt.

Din erfaring og ekspertise bruger du udover de allerede nævnte opgaver også i forbindelse med kundeforespørgsler og som deltager i relevante interne og eksterne kundemøder. Dermed spiller du en vigtig rolle i virksomhedens fortsatte udvikling og vækst i forhold til kunder og markeder over hele verden.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Tip en venAndre stillinger