Vil du være med til at forme fremtidens rekrutteringsprocesser i en værdibaseret organisation? Vi søger en erfaren og innovativ HR-konsulent til at hjælpe Danske Diakonhjem med at tiltrække, ansætte og fastholde medarbejdere, der matcher vores værdier og menneskesyn - og kan skabe livskvalitet for vores beboere.
Om stillingen
Som HR-konsulent i Danske Diakonhjem får du til opgave at udvikle og styrke ansættelsesprocessen - fra branding og rekruttering til onboarding og fastholdelse. Desuden planlægger og udfører du employer branding-aktiviteter, som understøtter, at vi er kendte som en attraktiv og værdibaseret arbejdsplads.
Du bliver en del af vores nye udviklingsafdeling, som har ansvaret for HR, arbejdsmiljø, kommunikation og værdiarbejdet i Danske Diakonhjem. Dit hovedansvar bliver i første omgang at udvikle, systematisere og implementere rekrutteringsprocesser i organisationen. Herudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. være, at:
- Skabe rammerne og strukturen for, at Danske Diakonhjem kan sikre god og professionel rekruttering. Rekrutteringsprocessen skal naturligvis være i overensstemmelse med vores værdier og skal understøttes systemmæssigt.
- Kommunikere, implementere og vedligeholde rekrutteringsprocessen i organisationen
- Deltage aktivt i rekrutteringsforløbet på udvalgte stillinger.
- Vejlede ledere i forskellige faser af rekruttering efter behov, fx formulering af stillingsopslag, udvælgelse af kandidater og systemhåndtering.
- Udarbejde og implementere processer for onboarding, preboarding og offboarding.
- I samarbejde med kommunikationskonsulent planlægge og udføre aktiviteter inden for employer branding, hvilket spænder vidt, fx fra kommunikation på egne medier til kontakt med relevante uddannelsesinstitutioner og evt. deltage på udvalgte jobmesser.
- Herudover er du en del af HR-teamet og bidrager til opgaver i HR-årshjulet, generel ledersparring mm.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du har solid erfaring med rekruttering og ansættelser fra en større organisation. Derudover vil det være en fordel, at du også har bredere HR-erfaring og har mulighed for - og lyst til - at bidrage på tværs i HR. Du kommunikerer på et højt niveau såvel skriftligt som mundtligt, og du har erfaring med at kommunikere på tværs af platforme og til forskellige målgrupper.
Du har forståelse for at skabe effektive processer, som er understøttet systemisk og datamæssigt. Du går selv forrest og arbejder naturligt med digitale samarbejds- og kommunikationsværktøjer.
Som person arbejder du selvstændigt og struktureret, samtidig med at du formår at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer på alle niveauer. Du er innovativ og evner at prioritere dine opgaver i en travl hverdag med mange interessenter.
Desuden er det vigtigt, at du forstår og kan arbejde ud fra Danske Diakonhjems værdier og menneskesyn.
Hvad kan du forvente af os?
Som vores nye kollega kan du forvente at blive budt velkommen i et fællesskab, hvor ordentlighed og respekt for det enkelte menneske ligger os på sinde. Vi vægter et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor du får frihed under ansvar, indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at gøre en forskel for plejehjemmene og beboerne.
Vi prioriterer et balanceret arbejds- og privatliv, hvorfor vi både har flexordning, mulighed for hjemmearbejde, gode løn- og ansættelsesvilkår, sundhedsforsikring og kompetenceudvikling.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med betalte pauser. En normal arbejdsuge vil derfor betyde, at du arbejder fra kl. 8 til 16 fra mandag til torsdag og fra kl. 8 til 13 fredag. Der er mulighed for individuelle aftaler og fleksibilitet efter behov.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Heidi Allesen Rasmussen tlf. 20 10 24 21, e-mail: hbr@@diakon.dk
Send os din ansøgning via linket senest den 18.05.25
Om Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem, og i øjeblikket har vi ca. 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.
Tip en venAndre stillinger