Studentermedhjælp - undervisning i IT

Spiras Publiceret 9. juli 2024
Ansøgningsfrist 9. august 2024

Studentermedhjælper til undervisning i IT - herunder Microsoft Teams og SharePoint

Vi søger en engageret studentermedhjælper til at støtte vores organisation med undervisning i anvendelse af IT-programmer ("sådan gør vi hos Spiras") primært i Microsoft Teams og SharePoint. Du vil spille en central rolle i implementeringen af Teams til dokumenthåndtering og mødeplatform samt udviklingen af undervisningsmateriale og -metoder.

 

Arbejdsopgaver

Du skal:

  • undervise Spiras’ ansatte i brugen af Microsoft Teams til dokumenthåndtering og som mødeplatform
  • være med til at indføre "sådan gør vi hos Spiras" i anvendelsen af de forskellige programmer i bl.a. Office-pakken, Teams og SharePoint
  • udvikle undervisningsmateriale tilpasset organisationens behov
  • deltage i planlægning og gennemførelse af undervisningssessioner
  • yde support til ca. 300 medarbejdere på fire lokationer i Sydjylland og Fyn (Aabenraa, Vojens, Kolding og Odense).

 

Kvalifikationer

Du skal have erfaring med brug af Office-pakkens programmer herunder især dokumenthåndtering og mødefunktioner i Teams samt kendskab til SharePoint.

Herudover skal du have evne og lyst til at formidle komplekse emner på en klar og forståelig måde. Du har en selvstændig og struktureret arbejdsstil med evnen til at koordinere undervisning og support over flere lokationer.

Undervisningen foregår på dansk, hvorfor vi forudsætter gode danskkundskaber.

Studerende inden for IT, kommunikation eller relaterede fagområder foretrækkes.

 

Ansættelsesvilkår

Projektansættelse fra 15. september 2024 til 31. januar 2025 (evt. mulighed for forlængelse).

Arbejdstid efter nærmere aftale, ca. 30 timer ugentligt fordelt på ugens første fire dage.

Din base vil være den lokation, der ligger tættest på din bopæl, men du skal selv kunne transportere dig fra den ene lokation til den anden. Det er derfor en forudsætning, at du har kørekort og bil, som du vil stille til rådighed (kørsel afregnes efter statens takster).

Er du interesseret i at være en del af vores team og bidrage til vores digitaliseringsprojekt? Send din ansøgning og CV senest 9. august 2024 via linket nedenfor.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at henvende dig til udviklingschef Anders Andersen på mobil 2328 2471 eller HR-chef Conni Tetens på mobil 5142 7795.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Hvem er vi - din nye arbejdsplads?
Spiras er en medlemsejet uafhængig og uvildig rådgivningsvirksomhed til landbruget og andre erhverv. Spiras kom til verden 22. juni 2023, hvor medlemmerne af LandboSyd, Sønderjysk Landboforening (SLF) og Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) valgte at fusionere de tre foreninger. Det gjorde de for at skabe stærke faglige fællesskaber, der danner grundlaget for fremtidens rådgivning. Hos Spiras er målet at skabe rammer, der understøtter udvikling og giver værdi for vores kunder og medlemmer, baseret på troværdighed, faglighed og føling med samfundet. Derudover vil vi være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne er stolte af at være ansat, via et stærkt professionelt arbejdsmiljø med fleksible arbejdsforhold, hvor der er respekt for hinandens holdninger og forskelligheder, humor og plads til udvikling.
I Spiras er der ca. 320 medarbejdere fordelt på lokationer i Kolding, Odense, Vojens og Aabenraa.
Se mere på spiras.dk

Tip en venDetaljer

Afdelingschef for Ejendom & Jura

Spiras Publiceret 28. juni 2024
Ansøgningsfrist 15. august 2024

Spiras søger afdelingschef for Ejendom og Jura

Er du en erfaren leder med stærk faglighed inden for den juridiske verden? Er du passioneret for at skabe stærke teams og levere fremragende rådgivning? Så er du måske vores nye afdelingschef for Ejendom og Jura hos Spiras.

Afdelingen Ejendom og Jura arbejder med en bred vifte af juridisk rådgivning lige fra køb og salg af ejendomme, kontrakter, ekspropriationer, miljølovgivning, projekteringer til arve- og familieretsmæssige forhold.

Afdelingen er et erfarent team af 18 medarbejdere; sekretærer, sagsbehandlere, ejendomsrådgivere, jurister og advokater, som leverer specialiseret rådgivning inden for ejendom og jura, så vores kunder kan navigere sikkert gennem komplekse juridiske spørgsmål.

Teamet har medarbejdere placeret på alle Spiras’ lokationer (Aabenraa, Kolding, Odense og Vojens). Som afdelingschef vil du have base i enten Aabenraa, Kolding eller Vojens, men du skal sikre synlig ledelse på alle lokationer.

 

Om os

Spiras er ejet af medlemmerne og en af de førende aktører inden for landbrugsrådgivning, og vi er stolte af at levere professionelle løsninger til vores kunder. Vores Ejendom og Jura-afdeling spiller en central rolle i vores forretningsstrategi. Vi løser opgaver både til medlemmer af Spiras og til ikke-medlemmer samt både landbrugskunder og ikke-landbrugskunder.

Spiras er en virksomhed med fokus på medarbejderne. Der er bl.a. indført en "Spiredag" til alle ansatte, seniorfridage og ubegrænset fri ved barn syg, og der er mulighed for flex og for hjemmearbejde.

 

Stillingsbeskrivelse

Som afdelingschef for Ejendom og Jura vil du være ansvarlig for at lede og udvikle afdelingen, sikre høj kvalitet i vores juridiske rådgivning samt bidrage til virksomhedens overordnede strategiske mål. 

Din primære opgave bliver således overordnet ledelse af såvel personale som faglige koordinerings- og sparringsopgaver. Udover ledelsesopgaven skal du varetage et eller flere faglige områder i Ejendom og Jura. 

Dertil vil dine arbejdsopgaver omfatte:

  • Overordnet ansvar for afdelingens daglige drift
  • Strategisk planlægning og udvikling af afdelingens ydelser
  • Sikring af overholdelse af lovgivning og interne retningslinjer
  • Budgetansvar og økonomisk styring af afdelingen
  • Rådgivningsopgaver direkte ud mod kunderne.

 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet advokat, cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende. Du har minimum ti års bred erfaring inden for ejendomsret og jura. Dertil vil det være en fordel, at du har erfaring inden for det familieretlige område. 
Du har ledelseserfaring - med referencer - og er en stærk sparringspartner, der arbejder selvstændigt og tager ansvar.

Du skal være en teamplayer på tværs af opgaver og lokationer, og derudover har du

  • Stærke kommunikations- og forhandlingsevner
  • Analytisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaver
  • Dynamisk tilgang til leder- og kundeopgaver 

Kendskab til landbrug kan være en fordel, men ikke et krav. 
Vi arbejder med Advosys i Ejendom og Jura.

 

Vi tilbyder

  • En udfordrende og alsidig stilling med stort ansvar
  • Et dynamisk og fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår

 

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via linket senest 15. august 2024. For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt vicedirektør Anders Peter Frederiksen på 2499 4270.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35. Opstart pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 

Tip en venDetaljer

Forsøgsleder

Spiras Publiceret 26. juni 2024
Ansøgningsfrist 10. august 2024

Forsøgsleder hos Landsforsøgsenheden Planteforsøg, Sydjylland I/S

Spiras søger en engageret og erfaren forsøgsleder til vores dygtige forsøgsteam. 

Vi udfører forsøg, der spænder over hele Syd- og Sønderjylland. De inkluderer udover de traditionelle landsforsøg med sorter, kemi, gødning og kulturteknik også forsøg, der bidrager med viden til den grønne omstilling. Forsøgsenheden er GEP godkendt, og vi har tradition for en god forbindelse mellem forsøgsenheden og vores mange planteavlskonsulenter.

 

Jobbeskrivelse: 

Som forsøgsleder vil du være ansvarlig for planlægning af forsøg og i samarbejde med de fire ansatte i forsøgene deltage aktivt i udførslen af opgaverne. Planlægningen foregår ofte i tæt faglig relation mellem forsøg og rådgivning.

Du vil referere til afdelingschefen for planteavl og have base på vores et af vores kontorer i Aabenraa eller Vojens. Bag forsøgsenheden står Spiras og Landbrugsrådgivning Syd (LRS).

Som ansat i Spiras er du en del af et hold på 320 medarbejdere, hvor mulighed for personlig og faglig udvikling er i højsædet. Du vil her have gode muligheder for at udbygge dit netværk inden for forsøg og landbrugsrådgivning.

 

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Solid erfaring i planteavlsforsøg og forsøgsarbejde
  • Udadvendt med gode samarbejdsevner internt og ud mod vores forsøgsværter, SEGES, kemifirmaer og øvrige partnere
  • Engagereret i at bidrage til fremtidens landbrug
  • Uddannelse som agronom eller jordbrugsteknolog.

 

Arbejdstid: 

Dette er en fuldtidsstilling. Overarbejde kan forekomme i perioder med høj aktivitet i forsøgene.

 

Ansøgning og frist: Søg stillingen via linket. Der er ansøgningsfrist 10. august 2024.

 

Yderligere info:

Kontakt gerne afdelingschef for planteavl Carsten Clausen Kock, cck@spiras.dk.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.