Specialist til svindel og indsigelser

Middelfart Sparekasse 

Er du hyrdehunden, der er klar til at hjælpe kunderne, når uheldet er sket? Og er du sporhunden, der har næse for at forfølge selv det mindste digitale spor? Og er du en god kollega, som bidrager til det gode humør og trivslen i vores team på i alt seks fraudspecialister? Så skulle du tage at læse videre. Vi søger nemlig en kollega til vores fraud-team i hovedsædet Middelfart. 

Vi er en del af AML-afdelingen, hvor ca. 25 kolleger arbejder sammen om at bekæmpe svindel i forskellige former - og at begrænse skaden mest muligt, når den er sket. 

Når vores kunder bliver narret af en svindler, hjælper vi kunderne i opklaringen af sagen og dækning af deres tab i overensstemmelse med reglerne på området. Du får derfor en stor berøringsflade med Sparekassens kunder, vores kundevendte afdelinger, IT og vores jurister. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • Behandling af bedrageri- og indsigelsessager i form af net- og mobilbanksmisbrug
  • Behandling af indsigelser og early warnings på betalingskort
  • Assistere de kundevendte afdelinger med indsigelser
  • Kontakt til kunder og samarbejdspartnere ved misbrugssager
  • Præventive kortudskiftninger
  • Indberetning af data til LOPI, FinansDanmark og Finanstilsynet på misbrugsområdet.
  • Sagsdrøftelser og synergiskabelse med AML

Dine personlige og faglige kompetencer

Ideelt set har du erfaring fra et lignende job. Vigtigst er, at du har et grundlæggende branchekendskab og gerne viden om fraud-området samt kort- og betalingsløsninger. Du brænder for at arbejde undersøgende, og du har teknisk indsigt i systemer, sikkerhedsløsninger og selvbetjeningsmuligheder. Du skal kunne sætte dig ind i relevant lovstof og formå at omsætte stoffet til konkret håndtering af indsigelses- og bedragerisager.

Du er dygtig til at kommunikere, både på skrift og i tale. Du får kontakt til kunder, som står i en meget presset situation, ligesom du er bindeled til offentlige myndigheder og eksterne samarbejdspartnere som Politiet, Nets, LOPI og egen datacentral. Og så trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du fra tid til anden må sadle om, fordi der opstår en hastesag.

En attraktiv arbejdsplads

Vi kan tilbyde dig et job med faglige udfordringer i et miljø, hvor vi både fagligt og socialt holder et højt niveau. Middelfart Sparekasse er den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter - når man spørger medarbejderne i sektoren. Det skyldes bl.a. vores konstante fokus på både faglig og personlig udvikling. Og så har vi tillid til dig. Du får frihed til at løse opgaverne, som det passer dig bedst - under hensyntagen til kollegerne og kunderne.

Hvis du er fristet af et job i en afdeling med højt humør og stærkt fællesskab på en af landets bedste arbejdspladser, så kan du søge jobbet her. Sidste chance er torsdag den 16. oktober, men send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rigtige. 

Har du spørgsmål, så kan du kontakte Nicolai Marc Philipsen, teamleder for TM og fraud, på 61772340 eller HR-konsulent Michael Hedemann 61940600.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret26. september 2025

Ansøgningsfrist16. oktober 2025

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst