Driftspartner- med flair for data, økonomi og planlægning
Vil du være bindeleddet mellem drift, planlægning og økonomi i en rolle med stor indflydelse - så læs videre!
Forenede Services rengøringsdivision står midt i spændende forandringer, hvor vi samler 3 regioner i én landsdækkende driftsorganisation. Som en del af denne udvikling opretter vi centrale Business Partner funktioner, der skal understøtte vores driftsafdelinger på en ensartet, digitaliseret og professionel måde.
I den forbindelse søger vi en struktureret og detaljeorienteret Driftspartner, der bliver en del af vores stærke team i Ballerup. Du bliver nøglepersonen, der bl.a. sikrer, at vores grundplaner udrulles, bemanding afstemmes og timetallene følger planen - til gavn for både drift, kunder og kolleger.
Vi tilbyder dig
- En nyoprettet central rolle i et nyt setup, hvor du kan præge processer og arbejdsgange fra start
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af drift, økonomi og planlægning
- Et arbejdsmiljø, hvor ansvar, engagement og omtanke er mere end ord - det er vores hverdag
- Gulpladebil til rådighed ved rejser til vores lokationer i Aarhus og Fredericia (én dag hver 14. dag)
- Personalegoder: lækker kantineordning, take-away, forskelsdage, feriehuse, massageordning, personaleforening mm.
- Og ja - vi har det sjovt! Hos os er der plads til både seriøse opgaver og gode grin, for vi tror på, at en god stemning og glade medarbejdere er nøglen til succes.
Dine opgaver - fra optimering til samarbejde
Som Driftspartner får du ansvaret for at overvåge og optimere vores kunders grundplaner, så de afspejler virkeligheden på tværs af organisationen - både i forhold til bemanding, økonomi og kontraktlige forpligtelser. Med reference til vores planlægningschef vil du arbejde tæt sammen med driftschefer, serviceledere, økonomiafdelingen og øvrige planlæggere, og du har en central rolle i at opdage, analysere og følge op på afvigelser.
Du vil bl.a.:
- Sikre, at grundplaner og normering stemmer overens med registrerede timer i Navision og økonomirapporteringen
- Identificere og analysere afvigelser i timeforbrug via rapporter fra Power BI og iværksætte korrigerende handlinger
- Dokumentere og sikre godkendelse af ændringer i normering før implementering
- Koordinere tværgående samarbejde mellem drift og økonomi for at sikre konsistens og compliance
- Løbende opdatere Navision samt afstemme normeringstal månedligt
- Assistere kolleger i planlæggerteamet ved behov og dele viden samt best practices.
Vi leder efter en struktureret og serviceorienteret Driftspartner med teknisk snilde
Vi forestiller os, at du:
- Er struktureret, detaljeorienteret og trives med at nørde i dataark
- Har høj datadisciplin
- Motiveres af at yde en god og effektiv service ind imod vores driftschefer og serviceledere i hverdagen
- Trives med at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre - og ikke er bange for at byde ind med nye ideer.
Lokation
Din primære arbejdsplads er på Forenede Services hovedkontor i Ballerup. Hver 14. dag mødes du fysisk med kolleger i Aarhus og Fredericia - altid planlagt på forhånd. Vi værdsætter balancen mellem nærvær og fleksibilitet, så du har naturligvis også mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Vil du med på holdet?
Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Evert Jonkers, Divisionschef, på tlf. 21 30 67 71 eller e-mail: evjo@forenede.dk
Vi behandler ansøgninger og indkalder kandidater løbende til samtale, hvorfor du er meget velkommen at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger