Brænder du for madlavning af høj kvalitet, stærkt samarbejde og ledelse i køkkenet?
Så er det måske dig, vi søger som Souschef hos Kokkenes Køkken.
Hos Kokkenes Køkken arbejder vi hver dag for at levere velsmagende, bæredygtige og ernæringsrigtige måltider til vores gæster. Vi sætter en ære i godt håndværk, høj faglighed og et positivt arbejdsmiljø.
Om stillingen
Som en af to souschefer bliver du en vigtig del af den daglige drift og ledelse i et større køkkenet. Du arbejder tæt sammen med køkkenchefen og er med til at sikre høj kvalitet, en struktureret hverdag og et motiverende arbejdsmiljø.
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser! Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i Neurogastronomien og er udviklet i tæt samarbejde med Rasmus Bredahl. Tilført godt værtskab og lidt nudging, bliver det en oplevelsesgastronomi, der både inddrager og mætter alle sanser. Der er en klar målbar effekt på tilfredsheden hos vores gæster, både når det angår smag, mæthed og oplevelse.
SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.
Du vil få en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.
Dine opgaver vil være:
- Daglig ledelse og sparring med køkkenets medarbejdere
- Planlægning og produktion af måltider med fokus på kvalitet og smag
- Medansvar for egenkontrol, hygiejne og arbejdsgange
- Medansvar for mødeforplejning og arrangementer
- Deltagelse i menu udvikling og kvalitetskontrol
- Deltagelse I optimering af køkkenets processer
- Sikre et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i køkkenet
Vi forventer at du:
- Er uddannet kok og har erfaring fra et professionelt køkken
- Har ledelseserfaring - eller ambitioner om at udvikle dig som leder
- Arbejder struktureret og har overblik, også i travle perioder
- Har fokus på kvalitet, bæredygtighed og god råvareudnyttelse
- Er en holdspiller med gode samarbejdsevner
- Har B- kørekort og erfaring med at køre bil.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og ansvarsfuld stilling i en veldrevet organisation, hvor du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med engagerede og samarbejdsvillige kolleger. Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling samt ordentlige arbejdsforhold og attraktive personalegoder. Løn og ansættelsesvilkår følger kantineoverenskomsten, og hverdagen er præget af høj kvalitet, stærkt samarbejde og arbejdsglæde.
Vores værdier
Ansvar - Engagement - Omtanke
Vi tager ansvar for vores produkt og for hinanden. Vi engagerer os i det, vi laver - og vi gør det med omtanke for både mennesker og miljø. Det gør os til mere end bare en arbejdsplads - det gør os til et stærkt hold.
Er dette dit næste job?
Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt dit CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til driftspartner Richard Sjölin på mail: ricsjo@kokkeneskoekken.dk
Tip en venAndre stillinger