Sælger til Intern Salg

Sales, KOMPAN Denmark

KOMPANs formål er at skabe sundere og gladere samfund, og det har vi gjort siden 1970. Vi leverer kvalitetsløsninger af legepladser og fitness sites til byrum, skoler, daginstitutioner og lign. Vi designer, producerer og installerer mere end 1.000 legepladser og fitnessområder hver eneste måned på tværs af over 100 lande - det svarer til en installation hvert 44. minut.

Vi vokser stadig, og derfor søger vi en selvstændig og resultatorienteret sælger i  KOMPANs interne salgsafdeling, som har domicil i Tietgenbyen i Odense. 

Kommunikation, samarbejde og en vindermentalitet

I intern salg er du en del af en dynamisk og resultatorienteret salgsorganisation, hvor du indgår i et professionelt og konkurrencepræget team. I en kundeorienteret og effektiv hverdag arbejder du selvstændigt med hele paletten inden for intern salg og kundeserviceområdet, herunder:

  • Ansvarlig for outbound mødebooking mod tidligere og potentielle kunder
  • Kvalificere leads fra vores hjemmeside, sociale medier, telefon og email 
  • Videreformidle større kvalificerede leads til vores Field Sales team 
  • Administrere hele salgsprocessen på mindre projekter, som kan afsluttes hurtigt og uden at involvere vores Field Sales team - herunder også anbefaling af produktudvælgelse og design af løsninger, tilbudsgivning, opfølgning og ordrehåndtering
  • Opfølgning på eksisterende tilbud fra din pipeline

Intern salg i en international koncern

Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring er ikke afgørende, men du har ambitioner om at videreudvikle dig og din sals karriere i en spændende international koncern.

Som person er du meget serviceminded og trives med at sælge til og servicere vores kunder. Endvidere arbejder du selvstændigt og struktureret og tager ejerskab i forhold til at få afsluttet dine opgaver til tiden og i bedste kvalitet.

Vi lægger vægt på, at du er proaktiv, åben og imødekommende, da du dagligt er i kontakt med mange forskellige mennesker. Derudover har du gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt. Vi arbejder i Dynamics CRM, så har du kendskab til CRM systemer, er det en fordel.

KOMPAN - Hvem er vi?

KOMPAN er en global leder inden for udendørs lege- og fitnessløsninger. Vi designer, producerer og installerer over 1.000 legepladser og fitnessområder hver måned på tværs af 94 lande. Vores hovedkontor ligger i Odense, Danmark, med produktion i Tjekkiet og kontorer verden over. (webside?)

Hvordan er vores kultur?

Vi kombinerer professionalisme med en legende tilgang. Vores teams arbejder på tværs af funktioner og kulturer og værdsætter diversitet, kreativitet og resultater.

Hvorfor skal du arbejde hos os?

Hos KOMPAN gør vi en reel forskel - vi skaber sundere og gladere fællesskaber gennem leg og bevægelse, hvilket vi har gjort siden 1970. Du får mulighed for at udvikle din karriere samtidig med, at du forandrer liv verden over. Dét må siges at være et stærkt formål. 

Hvordan søger man?

Vi tilbyder et udviklende job i et uformelt og internationalt arbejdsmiljø, hvor humøret altid er højt, og sammenholdet er stærkt. Du kommer til at indgå i et team af kolleger, der brænder for at skabe resultater og bidrage til at optimere børns leg og læring.

Kan du se dig selv som KOMPAN Danmarks nye Interne Salgskonsulent, så send os dit CV og ansøgning. Vi vil behandle ansøgningerne løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Let’s Play!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret29. oktober 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktLaura Juel Knudsen LauKnu@Kompan.com

Arbejdsstedets adresseC. F. Tietgens Boulevard 32C, 5220 Odense SØ, DenmarkÅbn i Google Maps