Trives du i en hverdag med kundekontakt, koordinering og administrative opgaver? Har du erfaring med reservedele eller eftermarked, og kunne du tænke dig en alsidig rolle, hvor du arbejder tæt på både kunder, værksted og lager? Så er du måske vores nye Eftermarkedsrådgiver til P. Christensen i Skovlunde.
I vores moderne Skadecenter på Tonsbakken håndterer vi skader for flere af koncernens bilmærker, og du bliver en vigtig del af den daglige drift i en tværgående rolle mellem værksted og reservedelslager. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både Pladeværkføreren og Skadechefen, hvor du hjælper med kundehåndtering, koordinering og reservedele, så kunderne får en professionel oplevelse gennem hele forløbet.
Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, stærkt samarbejde og fokus på kvalitet i alt, hvad vi gør.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Bestilling, fremsøgning og fakturering af reservedele
- Modtagelse og fordeling af bestilte reservedele
- Booking og koordinering af værkstedsarbejde, primært via telefonisk kundekontakt
- Modtagelse af kunder og løbende opfølgning på deres sager
- Administration og koordinering af lånebilsflåden
- Tæt samarbejde med værksted, lager og ledelse omkring den daglige drift
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling eller arbejder som reservedelsekspedient og ønsker mere kundekontakt
- Trives med at kombinere administrative opgaver med kundedialog
- Arbejder struktureret og har sans for koordinering og planlægning
- Er serviceminded og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser
- Er en holdspiller, som bidrager positivt til samarbejdet i afdelingen
Hos os får du en alsidig hverdag med stor kontaktflade og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et skadecenter, hvor samarbejde, kvalitet og kundetilfredshed er omdrejningspunktet for den måde, vi arbejder på.
Om P. Christensen
Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed med stolte traditioner gennem generationer. Vi arbejder hver dag ud fra værdierne Modig, Ansvar og Passion, som danner grundlag for vores samarbejde og den måde, vi møder både kunder og kolleger på.
Du kan også høre fra nogle af vores medarbejdere, hvordan det er at være ansat hos P. Christensen lige her: Få en karriere hos P. Christensen
Skal du med på holdet?
Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadechef Morad Mazouz på telefon 43 66 23 40.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger