Har du slebet kokkekniven og er nysgerrig på at skabe nye
opskrifter og lære nye teknikker, og kan du få maden til at smage fantastisk?
Så er det helt sikkert dig, vi søger.
Da vi har travlt søger vi en ekstra kok til en
fuldtidsstilling i kantinen på Carlsberg, som dagligt bespiser omkring 210
gæster, foruden vores mødeforplejning. Arbejdstiden ligger mellem kl.
06:00 - 15:00 mandag til fredag efter aftale, der kan meget sjældent forekomme
senere vagter
Du bliver en del af et dedikeret team med
professionelle fagligt stærke kokke samt et stærkt og supporterende bagland af
dygtige kolleger.
Din opgave bliver at tilberede varme og kolde anretninger og
salater med afsæt i vores ambitiøse oplevelsesgastronomiske kantinekoncept,
SANS! Hver dag krydres frokosten med et sansefuldt set up, hvor mad, musik,
belysning og duft spiller sammen om at skabe den bedste frokostoplevelse i lyse
lokaler omgivet af inspirerende grønne haver i et nordisk tema.
Der er opstart d. 1. november eller hurtigst muligt
derefter, vi venter dog gerne på den rigtige.
- Du
er faglært -og kreativ kok og har erfaring fra lignende stilling
- Du
er mødestabil
- Du
bringer godt humør med på arbejde, og kan holde overblik - også når det
spidser til
- Du
kommunikerer klart på dansk og engelsk
Vi tilbyder
- En
spændende og afvekslende hverdag i et kreativt og engageret team
- Mulighed
for at præge menuen og hverdag med dine egne idéer og opskrifter
- Gode
arbejdsvilkår og løn ifølge Kantineoverenskomsten
- Pensionsordning,
sundhedsforsikring samt personalegoder
- Attraktive
lejeboliger til din ferie i både ind- og udland
Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og
er: Ansvar - Engagement - Omtanke
Det betyder, at vi tager ansvar ved at levere det, vi lover,
med fokus på sundhed og bæredygtighed, brugen af gode råvarer og minimering af
madspild. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar kommunikation,
hvor vi sammen løser udfordringer med et smil. For os betyder omtanke at skabe
en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres
og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt
køkkenmiljø.
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere
virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem
fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet, neurogastronomi og et
stort fokus på lokale råvarer i sæson. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost
og aftensmad til mødeforplejning, events, take-away.
Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i neurogastronomi og
nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag,
mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere
sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at
minimere madspildet til maks. 5%.
Er du den, vi leder efter?
Lyder det som en spændende opgave, så tøv ikke med at
uploade dit CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler
løbende.
I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en
god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til køkkenchef Jimmi Jensen
på jije@kokkeneskoekken.dk
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig
velkommen til vores team!
Du kan læse mere om Kokkenes Køkken på Kokkenes Køkken
Tip en venAndre stillinger