Med en baggrund inden for regnskab og evnen til at håndtere detaljer, deadlines og forskelligartede systemer, kan du være den ideelle kandidat til vores ledige stilling.
I rollen som økonomimedarbejder vil du få ansvaret for en række selvstændige opgaver, og du vil spille en central rolle i vores økonomifunktion. Vores fokus på kontinuerlig udvikling betyder, at du vil deltage aktivt i løbende forbedringer af programmer, forretningsgange og processer.
Økonomi & IT - dit nye team
Du bliver en del af et team på 6 kompetente medarbejdere med en stor berøringsflade til resten af organisationen samt til eksterne samarbejdspartnere. Vi har selvfølgelig fleksible rammer og vores afdeling er kendetegnet ved en uformel omgangstone og gensidig respekt.
De primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Månedlig afregning af vognmænd.
- Håndtering af debitorer, kreditorer, finans og bank.
- Månedlig og løbende indberetning af debitorernes gæld til Gældsstyrelsen via deres fordringshaverportal.
- Kontrol og fakturering af institutionernes grupperejser.
- På sigt at være superbruger i Microsoft Business Central.
Derudover omfatter dagligdagen også:
- Diverse ad hoc opgaver, herunder mailhåndtering i fast rul med dine kolleger.
- Kontinuerlig optimering og digitalisering af processer i afdelingen.
- Bidrag til udarbejdelsen af årsregnskabet.
Vi søger en kandidat med en relevant regnskabsmæssig uddannelse og gerne erfaring inden for bogholderi eller regnskab. Evnen til at arbejde med tal og optimere arbejdsgange er afgørende. Derudover forventer vi, at du har en positiv, struktureret, analytisk og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaver, samt at du er ansvarsbevidst og omhyggelig med fokus på kvalitet. Evnen til at trives i et dynamisk miljø og levere til aftalt tid er også vigtig. Stillingen er desuden kendetegnet ved at have kontaktflade til en række forskellige systemer. Opgaverne ofte er baseret på ind- og udlæsning samt kontrol af økonomiske data, og i mindre grad klassisk bogføring.
Du forventes at være en erfaren Excel-bruger med generel forståelse for IT-systemer. Erfaring med regnskabssystemer og kendskab til Microsoft Business Central eller Navision vil være at foretrække.
Hvad kan Sydtrafik tilbyde dig?
Som medarbejder hos Sydtrafik får du ikke kun et nyt job, men også muligheden for at blive en del af et fantastisk fællesskab, hvor trivsel og udvikling vægtes højt. Vi tilbyder en række personalegoder, herunder gode muligheder for efteruddannelse, kollegamotion, personaleforening med sociale arrangementer, frugtordning, og meget mere.
Mere om stillingen:
Stillingen er 37 t/uge med fleksordning og betalt frokostpause. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forventet tiltrædelse pr. 1. marts 2025.
Vi afholder 1. samtaler den 8, 9 og 10 januar og 2. samtaler den 15, 16 og 17 januar.
Tip en venAndre stillinger