Praktikplads for finansøkonomer eller finansbachelorer i Fynske Bank - 2025

Fynske Bank A/S 

Vil du være en del af en bank, der dyrker de nære og langvarige kunderelationer gennem personlig og fleksibel rådgivning? Så har du her chancen for et spændende job med korte beslutningsveje og stor selvstændighed.

I praktik og traineeforløb i Fynske Bank, kan du forvente et udviklende miljø, med kolleger der står klar til at tage imod dig og hjælpe dig i dit nye job. Du får et indblik i rådgiverens hverdag og de mange forskellige opgaver. I Fynske Bank vægter vi det inkluderede arbejdsmiljø og udviklende uddannelsesmiljø højt. Du får mulighed for at bringe din teoretiske viden ud i praksis - sammen med erfarne kolleger. 

Vi vægter både det faglige og det sociale meget højt. Du vil selvfølgelig opleve en faglig udvikling i løbet af dit praktikforløb, men du kan også se frem til at blive en del af en omsorgsfuld arbejdsplads, med en uformel omgangstone og fokus på det sociale fællesskab blandt medarbejderne.

 

Praktik i Fynske Bank

Vi forventer at du er motiveret for at skabe gode kundeoplevelser og bidrager til den gode stemning på arbejdspladsen.

Du er med på sidelinjen i de mange forskellige opgaver som rådgiverne har, og du vil hurtigt opleve at dit arbejde i banken bliver bragt i spil i relationen til vores kunder. Vigtigst af alt får du mulighed for at udvikle dig og dine kompetencer, og du får en masse erfaring med i bagagen.  

Om dig:

  • Du er interesseret i at lære endnu mere om rådgiverjobbet
  • Du hjælper gerne til på tværs af teamet
  • Er ikke bleg for at spørge om hjælp
  • Har en positiv indstilling, er udadvendt og har gåpåmod

Efter endt praktik fortsætter mange i et studiejob og efterfølgende i et traineeforløb hos Fynske Bank. 

 

Kort om Fynske Bank
Vi er lokalt baseret på Fyn, i Trekantområdet og i Østjylland med hovedkontoret beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster i såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning. 

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier: 

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab og
  • Fremsyn

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

 

Ansøgning 

Har du spørgsmål om praktikforløbet eller Fynske Bank kan du kontakte HR konsulent Line Bach Ulstrup på direkte tlf. 62176544 eller lbu@fynskebank.dk, eller HR-direktør Joan Keck Mortensen på mobil 25424255.

Upload dit CV og ansøgning, hvor du meget gerne må notere hvilke afdelinger, du søger praktikophold i. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venMere om stillingenAndre stillinger

Publiceret29. februar 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktLine Bach Ulstruplbu@fynskebank.dk62176544

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst