Byggeleder - Fyn/Sønderjylland

Gråkjær Erhverv A/S, TNRPubliceret 26. september 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

For vores kunde Gråkjær Erhverv A/S søger vi en erfaren byggeleder - alternativt projektleder - til erhvervs- og boligsegmentet på Fyn og i Jylland. Aktuelt vil du få ansvaret for byggepladsen i forbindelse med aflevering af Svendborg Arena, ny hjemmebane for GOG og Svendborg Rabbits.

 

VIRKSOMHEDEN

Gråkjær går forrest i udviklingen og tilbyder kunderne højeste kvalitet indenfor erhvervs- og boligbyggeri. Gråkjær er som totalentreprenør med hele vejen fra idéfasen til kunden står med nøglen til det nye byggeri.

Gråkjærkoncernen har 50 års erfaring med byggeri i mange segmenter og har opbygget et gennemprøvet koncept, som kombinerer avanceret teknologi, økonomisk forståelse og solid projektledelse.

Dyder som troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene, er således fundamentale pejlemærker i Gråkjærs daglige arbejde. Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 4.000 byggeprojekter i ind- og udland, og i dag opføres nøglefærdige totalentrepriser indenfor områderne erhverv, boliger og landbrug. Virksomheden har ca 120 medarbejdere og har hovedkontor i Holstebro.

Yderligere information på www.graakjaer.dk

 

STILLINGEN

Du vil få reference til Gråkjærs produktionsdirektør og få ansvaret for den daglige byggeledelse på pladsen.

I første omgang vil du få ansvaret for byggepladsen i forbindelse med færdiggørelse af projektet Svendborg Arena, som forløber planmæssigt med forventet aflevering i foråret 2025. 

Du vil have ansvarsområder indenfor

  • Byggepladstilsyn og styring af underentrepriser.
  • Sikring af planmæssig fremdrift på pladsen med planlægning og tidsstyring.
  • Kvalitetssikring.
  • Sikring af kommunikation og samarbejde med bygherre, entreprenører. Rådgivere m.fl.
  • Deltagelse i byggemøder.

Efter aflevering af Svendborg Arena forventes det, at du kommer til at lave lignende byggeri i  Sønderjylland.

 

KANDIDATEN

Du har formentlig en uddannelse som bygningskonstruktør eller byggetekniker, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund.

Stillingen er opslået som "traditionel byggeleder", men kan også besættes af en projektleder med større ansvarsområde. Dog kræves det i denne sammenhæng, at man accepterer at arbejde på byggepladsen.

Du har minimum 3 års erfaring med byggeledelse og forstår rollen som totalentreprenør.

Derudover er du kendetegnet ved at

  • Være åben og selvstændig, med en systematisk og struktureret arbejdsfacon.
  • Være kvalitetsbevidst og gå til opgaven med stor ordentlighed.
  • Kunne håndtere udfordringer og træffe beslutninger under projektets udførelse.
  • Have god forståelse for bygningsreglementer og sikkerhedsstandarder.
  • Have kendskab til Ajour eller andet kvalitetssikringssystem.
  • Være god til at kommunikere og samarbejde i teams.

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 

Et spændende job i en solid virksomhed med stor ordrebog og spændende projekter i pipelinen.

Herudover kan du forvente

  • Fast løn iht kvalifikationer.
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring.
  • Efteruddannelse efter behov.
  • En aktiv personaleforening, usædvanligt godt sel(v)skab og herlige kolleger.
  • Mulighed for deltagelse i medarbejderaktieprogram.

Kontaktperson hos Gråkjær er produktionsdirektør Kim Mosgaard, mobil 5117 0733.

 

TILTRÆDELSE 

Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette. 

 

BESKYTTELSE AF PERSONDATA 

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv. 

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail. 

 

ANSØGNING 

Rekrutteringsprocessen varetages af 

Sten Appelon Petersen - Partner, TNR 

Mobil: +45 2270 8320 

Mail: sap@tnr.dk 

Tip en venAndre stillinger