Har du lyst til at arbejde med højt specialiseret rehabilitering til børn, voksne og familier med komplekse problemstillinger og leder du efter et sted med høje faglige ambitioner og højt til loftet? Så er du måske den, vi leder efter til vores tværfaglige team i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM).
Vi søger en erfaren fysioterapeut til RCFM’s afdeling i Høje Taastrup, hvor du bliver en del af et tværfagligt, udekørende konsulentteam, der arbejder tæt sammen om at sikre højt specialiseret rehabilitering til mennesker med muskelsvind og deres familier.
Muskelsvind er en fællesbetegnelse for mere end 40 forskellige sygdomme, der rammer både børn og voksne. De fleste muskelsvindsygdomme er arvelige og fremadskridende. Sygdommenes kompleksitet rammer oftest hele familien og kræver tæt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.
Vi søger en fysioterapeut til arbejdet med børn og voksne med muskelsvind (ikke ALS), til vores tværfaglige team, som består af to fysioterapeuter, to ergoterapeuter, to socialrådgivere, læger og psykolog.
Vi tilbyder dig:
- Ansættelse på 37 timer.
- En velfungerende arbejdsplads med gode kolleger, høj faglighed og højt til loftet
- Et meningsfyldt job, hvor vi tilbyder indsatser tilpasset den enkelte brugers behov.
- Spændende og meningsfulde opgaver.
- Et stærkt mono- og tværfagligt miljø.
- Gode muligheder for kurser og deltagelse i konferencer i ind- og udland.
- Fleksibilitet til selv at planlægge opgaver og arbejdstid.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Løbende supervision.
- Gode fysiske rammer, gratis parkering, S-tog til døren og en god kantine, hvor vi dagligt spiser sammen.
Teamets tværfaglige opgaver:
- Afdækning af RCFMs brugeres rehabiliteringsbehov.
- Udarbejdelse af rehabiliteringsrapporter for både børn og voksne, på baggrund af fysiske undersøgelser og deltagelse i tværfaglige møder.
- Rådgivning og vejledning om rehabilitering til RCFMs brugere med muskelsvind, deres pårørende og professionelle behandlere
- Arbejde i familiens hjem eller lokale miljø, i tæt samarbejde med relevante faggrupper indenfor social- og sundhedssektoren, skoler og daginstitutioner.
- Undervisning og formidling af viden på familiekurser, temadage, kurser for professionelle og konferencer.
- Fagligt og organisatorisk udviklingsarbejde
Specifikke fysioterapeutiske opgaver:
- Udføre fysiske undersøgelser
- Omsætte fysiske vurderinger til forslag om rehabiliteringstiltag i brugerens hverdag på kropsniveau og aktivitets- og deltagelsesniveau
- Vejlede både bruger, behandlere og samarbejdspartnere om specifik fysioterapeutisk behandling og træning
- Rådgive om aflastende tiltag og energiforvaltning
- Rådgive om siddestillingstilpasninger hos børn og unge i samarbejde med relevante fagpersoner
Hvad er særligt ved RCFM?
- Den fysioterapeutiske indsats er en del af det samlede, tværfaglige rehabiliteringsforløb.
- En stor del af samtalerne foregår i brugernes eget hjem.
- Vi har et tæt og ligeværdigt tværfagligt samarbejde og visiterer til RCFM’s ydelser i fællesskab.
- Vi arbejder i teams omkring den enkelte bruger, men har også mange selvstændige opgaver.
- Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi har hinandens ryg.
- Vi har et basalt kendskab til hinandens faglighed. Jobbet kræver, at du har interesse for at tilegne dig faglig viden ud over den fysioterapeutfaglige og lysten til at sætte den i spil, når situationen kalder på det.
- Alle konsulenter har ca. 15 rejsedage om året, hvoraf nogle er med overnatning.
- RCFM er en del af Muskelsvindfonden og har et tæt samarbejde med fondens medlemsafdeling. Vi står bl.a. for undervisning om fagspecifikke temaer på Muskelsvindfondens medlemsarrangementer
- En mindre del af opgaverne ligger om aftenen eller i weekenden.
De fleste muskelsvindsygdomme er arvelige og progredierende, men kan udmønte sig meget forskelligt ift. den enkelte persons funktionsniveau. Jobbet kræver ikke forudgående kendskab til muskelsvind, men erfaring med rehabilitering er en stor fordel.
Vi forventer, at du
- Er uddannet fysioterapeut med interesse for rehabilitering og erfaring fra tværfagligt samarbejde.
- Har lyst til at lære om rehabilitering i muskelsvind på højtspecialiseret niveau og interesse for at tilegne dig specialiseret viden om de forskellige muskelsvinddiagnoser.
- Har et skarpt klinisk blik og kan trives med at bruge din faglighed i en rådgivende og vejledende funktion
- Har erfaring med eller interesse for at tilegne dig viden om siddestilling hos børn og unge
- Har gerne erfaring med behandling og rådgivning af børn med funktionsnedsættelse
- Har erfaring med mennesker i sorg og krise.
- Kan rumme de svære samtaler og kan lade dem blive på arbejde - og rækker ud efter en kollega for sparring, når det ikke er muligt.
- Kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere i dine opgaver og selv tilrettelægge din kalender
- Har en positiv tilgang til andre og tager aktivt del i det kollegiale fællesskab.
- Har stor interesse for at tilegne dig viden om dine kollegers faglighed ̶ og har et skarpt øje for, hvornår der er behov for en anden faglighed end din.
- Har erfaring med mødeledelse og kan være mødeleder ved tværfaglige møder.
- Kan formulere dig godt på dansk, både mundtligt og skriftligt.
- Kan varetage enkelte samtaler på engelsk.
- Har kørekort.
Ansættelsesforhold
- Stillingen er placeret i Høje Taastrup, med Sjælland og øerne (ikke Fyn) som primært arbejdsområde. Der vil dog ind imellem forekomme møder på Fyn og i Jylland.
- Du skal være indstillet på ca. 15 nationale rejsedage om året, nogle med overnatning.
- 37 timer ugentlig med fleksible arbejdstider, i sjældne tilfælde weekend eller aftenarbejde.
- Stillingen kræver kørekort.
- Løn og arbejdsforhold svarende til kvalifikationer jf. de regionale overenskomster.
- Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Ansøgning
- Ansøgningsfrist: fredag den 14. august 2026 kl. 12.00
- Samtaler forventes afholdt: 1. samtale torsdag den 20. august og 2. samtale tirsdag den 25. august 2026 i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Høje Taastrup.
- Ansættende leder: Stine Løvind Thorsen
Hvis du vil vide mere:
Vi er tilbage fra sommerferie midt i uge 32 og yderligere oplysninger fås hos ansættende leder Stine Løvind Thorsen på tlf. 22652406 eller fysioterapeut Inge Bjerregaard på tlf. 22652420
Læs mere om RCFM, opgaverne og profilen i det udvidede stillings- og profilmateriale og søg stillingen på: link
Tip en venAndre stillinger