Ønsker du at skabe sundere og gladere samfund gennem velgennemførte projekter? Brænder du for at lede anlægs- og montageopgaver fra idé til aflevering - og vil du være en del af en global markedsleder? Så er du måske vores nye Projektleder på Sjælland.
Skab resultater og fællesskab gennem projekter
Som Projektleder i KOMPAN Danmark får du ansvaret for planlægning, ledelse og gennemførelse af vores projekter på Sjælland. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet med kunder, samarbejdspartnere og dine kolleger - og du arbejder ud fra egen bopæl med lejlighedsvis fremmøde på kontoret i Odense.
Du får en spændende hverdag i et dynamisk og tværfagligt team, hvor struktur, samarbejde og høj kvalitet er i fokus.
Dine primære opgaver
- Projektledelse af legeplads- og fitnessinstallationer i dit distrikt
- Rådgivning af sælgere om tekniske løsninger i tilbudsfasen
- Beregning og genkalkulation af anlægs- og montageopgaver
- Koordinering med eksterne entreprenører og montagepartnere
- Ansvar for dokumentation og færdiggørelsesrapporter
- Deltagelse i byggemøder og projektopstart i samarbejde med interne teams
- Håndtering af byggetilladelser og overholdelse af myndighedskrav
- Opfølgning på projektøkonomi, margin og leveringsdatoer
- Understøttelse af reklamations- og serviceteam
- Opdatering af data i CRM og tæt samarbejde med salg og BackOffice
Dine kvalifikationer
Din baggrund kan være mange. Vigtigst er det, at du er vant til at arbejde med mange bolde i luften og har kendskab til styring af opgaver eller projekter. I en dynamisk og effektiv hverdag arbejder du selvstændigt og med en høj grad af service, da du vil være Kompan Danmarks ansigt ud mod vores kunder.
Desuden lægger vi vægt på at du allerede kommer fra en projektleder stilling eller lign. og kommer med en faglig ekspertise inden for anlægsgartnerfaget.
- Erfaring med projektledelse, gerne fra bygge-, anlægs- eller montagebranchen
- Kendskab til styring af entreprenører og eksterne samarbejdspartnere
- Gerne faglig baggrund som anlægsgartner, byggeleder eller lignende
- Kendskab til BR18, AB18/ABT18 samt relevante standarder (EN1176, EN1177, EN16630 og EN15312) er en fordel
- Du er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at bevare overblikket
- Du tager ejerskab for dine opgaver og kommunikerer klart og professionelt
- Du trives med at arbejde selvstændigt og er vant til en omskiftelig hverdag
- Du taler og skriver dansk og behersker engelsk på basalt niveau
Let’s Play!
Et spændende fuldtidsjob i en organisation med højt humør, stærkt sammenhold og stor passion for vores produkter. Du bliver en del af KOMPAN Danmark - vores danske salgsorganisation med 70 dedikerede kolleger, som brænder for at fremme børns leg, læring og fysisk aktivitet gennem innovative løsninger til legepladser og outdoor fitness.
Du refererer til vores Installation, Service & Aftermarket Manager DK og bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Om KOMPAN
Det hele begyndte i 1970: En rød høne på en blå fjeder. Fem årtier senere er The Crazy Hen/Spilophøne blevet en ikonisk, moderne klassiker. I dag er vi den globale markedsleder inden for udendørs lege- og fitnessområder. Vi designer, producerer og installerer mere end 1.000 legepladser og fitnessområder hver måned i 90 lande. Det er en installation hver 44. minut!
En følelse af stolthed og succes fylder vores hjerter, når børn griner begejstret og udforsker en af vores legepladsløsninger. Vi hopper også af glæde, når vi ser folk i alle aldre og med forskellige evner træne og være aktive på en af vores mange udendørs fitnesspladser.
Tip en venAndre stillinger