Er du klar til at starte din karriere i autobranchen? Og er du ambitiøs, serviceminded og trives du i en hverdag med stor kundekontakt? Så er du måske vores nye Eftermarkedselev hos P. Christensen Risskov.
Til vores afdeling i Risskov tilbyder vi en elevplads som Eftermarkedselev, hvor kundekontakten er i stort fokus. Vi er autoriseret forhandler og serviceværksted for Peugeot og Opel og hos os bliver du en helt central del af kundernes værkstedsoplevelse.
Som elev i vores eftermarkedsafdeling får du en spændende og alsidig uddannelse, hvor du gennem din uddannelse som handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd opnår både praktisk erfaring og solid teoretisk viden. Du kan læse mere om uddannelsen her: Business College Syd: Auto
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Kundemodtagelse og indskrivning på værkstedet
- Dialog med kunder både fysisk, telefonisk og på mail
- Administration og koordinering af værkstedsbookinger m.m. i interne IT-systemer
- Daglig kontakt og samarbejde med teknikere og kolleger på tværs af afdelingen
- Bidrage til at sikre en smidig og professionel kundeoplevelse
Du får en grundig oplæring og tæt sparring gennem hele forløbet. Under uddannelsen vil du få indsigt i kundeadfærd, digitalisering, planlægning og effektive arbejdsgange - alt sammen kompetencer, der klæder dig godt på til en fremtid i autobranchen.
Vil du gerne vide mere om, hvordan det er at være elev hos P. Christensen, kan du her møde nogle af dem, der allerede er i gang: Uddannelse hos P. Christensen.
Hos P. Christensen arbejder vi ud fra værdierne Modig, Ansvar og Passion. Vi tager ansvar for vores arbejde, brænder for at levere kvalitet og tør tænke nyt - både i samarbejdet med vores kunder og hinanden. Som elev bliver du en del af en familieejet virksomhed med stærkt sammenhold og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Vi søger dig, der:
- Har bestået eller er ved at afslutte en gymnasial uddannelse (HHX, EUX eller EUD fra en handelsskole)
- Er mødestabil og dedikeret til din arbejdsplads
- Har lyst til at lære og udvikle dig i en dynamisk hverdag
- Er serviceminded, nysgerrig og ansvarsbevidst
- Teknisk forståelse er en stor fordel, men ikke et krav
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Jacob Frost Ambrosius på tlf. 87 30 95 70.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger