Customer Engagement & Activation Specialist

DM Greenkeeping Danmark A/S 

Vil du være med til at sikre, at vores digitale kundekommunikation rammer den rigtige kunde - på det rigtige tidspunkt og gennem den rigtige kanal?

Hos DM Greenkeeping søger vi en Customer Engagement & Activation Specialist, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, kunderejser og forretning.

Du får en central rolle i at omsætte kommunikations- og forretningsbehov til konkrete tekniske løsninger og automatiserede flows. Det er ikke dig, der skal skabe de kreative materialer - din styrke ligger i at få teknikken, data og systemerne bag kommunikationen til at spille, så indholdet kommer ud at leve og rammer de rigtige modtagere.

Din rolle

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kommercielle team og være med til at udvikle og optimere vores digitale kommunikation med både leads og eksisterende kunder.

Du arbejder på tværs af hele kunderejsen - fra en potentiel kunde besøger os første gang, til kunden bestiller, bruger vores kundeportal og løbende modtager relevant kommunikation.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Opsætning og automatisering af e-mail, SMS og push-kommunikation
  • Udvikling og optimering af flows til leads, kunder og abonnenter
  • Teknisk opsætning af e-mailmarketing, datafelter og integrationer
  • Optimering af konverteringen fra lead til kunde
  • Optimering af kundeoplevelsen på onboardingflow, app og kundeportal
  • Sammenkobling af vores årshjul med konkrete kommunikationsaktiviteter
  • Indsamling og anvendelse af kundefeedback gennem fx NPS og surveys
  • Bidrage til scoping og planlægning af IT-udviklingsprojekter
  • Være med til at prioritere udviklings-roadmap for vores kundevendte platforme.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har teknisk forståelse kombineret med blik for kunden og forretningen.

Du er ikke udvikler - men du synes, det er spændende at arbejde med systemer, data, integrationer og automatisering og kan omsætte et forretningsbehov til en løsning, der fungerer i praksis.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • E-mailmarketing og marketing automation, særligt den tekniske del med flows, datafelter og integrationer. Vi arbejder i dag bl.a. med ActiveCampaign, Postmark og Mailgun.
  • Personaliseret kundekommunikation via fx e-mail, SMS, app eller kundeportal.
  • Digitale kunderejser og konverteringsoptimering, hvor du løbende arbejder med at forbedre oplevelsen for både nye og eksisterende kunder.
  • IT-udviklingsprojekter, hvor du kan bidrage til at definere behov, scope løsninger og prioritere udviklingen.

Du bliver en del af DM Greenkeeping

DM Greenkeeping er i vækst, og vores digitale kunderejse og automatiserede kommunikation bliver en stadig vigtigere del af vores forretning.

Du får mulighed for at få stor indflydelse på, hvordan vi fremover arbejder med digital kundekommunikation og bliver en del af et miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Du refererer til vores CCO og kommer til at samarbejde på tværs af organisationen og de markeder, hvor DM Greenkeeping har aktiviteter.

Opstart: 1. december 2026 eller efter aftale. Vi holder løbende samtaler. 

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig - og måske byde dig velkommen som en del af DM Greenkeeping.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret22. september 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktE-commerce Manager Henrik Hungeberghlh@dmgreenkeeping.dk60 88 73 15

Arbejdsstedets adresseEgtvedvej 8, 6000 Kolding, DanmarkÅbn i Google Maps