Lager- og logistikoperatørelev til
BIRN i Holstebro
Vil du have en praktisk
uddannelse, hvor du lærer nyt, tager ansvar og bliver en del af et stærkt
fællesskab? Så er det måske dig, vi søger!
BIRN i Holstebro søger en lager-
og logistikoperatørelev med opstart i februar 2027. Hos os får du en
læreplads i en stor industrivirksomhed, hvor samarbejde, faglighed og
ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.
En læreplads med plads til
udvikling
Som elev hos BIRN får du en
spændende og tempofyldt hverdag med forskellige opgaver og faglige
udfordringer. Du bliver en del af et stort team, hvor kollegaer på tværs af
erfaring og faglighed hjælper hinanden og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi er en virksomhed i udvikling,
hvor teknologi, processer og materiel hele tiden forandrer sig. Derfor arbejder
vi målrettet på at uddanne dygtige, faglærte og specialiserede medarbejdere,
der kan være med til at løfte opgaverne - både nu og i fremtiden.
Vi tilbyder dig:
- En læreplads i en stor virksomhed med
fokus på et godt arbejdsmiljø.
- En varieret og tempofyldt hverdag med
spændende faglige udfordringer.
- Dygtige kollegaer, der hjælper hinanden,
og hvor rummelighed og ordentlighed er i centrum.
- En arbejdsplads med fokus på faglig
udvikling og fremtidens kompetencer.
- En god kantineordning, pension gennem
Industriens Pension og sundhedsforsikring gennem PFA.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har lyst
til at lære, trives med praktiske opgaver og gerne vil udvikle dig fagligt.
Vi forestiller os, at du:
- Har gåpåmod og lyst til at lære nyt.
- Er mødestabil og tager gerne initiativ.
- Brænder for praktisk arbejde.
- Sætter en ære i at yde god service og
være en god kollega.
- Arbejder omhyggeligt og har blik for
kvalitet.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Som lager- og logistikoperatørelev
får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for lager og
logistik. Du får indblik i de processer, der sikrer, at varerne håndteres og
kommer sikkert videre til deres næste destination.
Dine arbejdsopgaver vil blandt
andet omfatte:
- Kørsel med gaffeltruck og modtagelse af
varer.
- Strukturering og placering af varer på
lageret.
- Opgørelse af vragemner fra produktionen.
- Pluk og pak af varer.
- IT-baseret lagerstyring.
- Lastning af lastbiler med varer til
forsendelse.
Arbejdstider
- Mandag til torsdag kl. 7.00-15.10.
- Fredag kl. 7.00-14.40.
Interesseret?
Send din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag via vores
rekrutteringssystem på www.birn.dk/karriere
Har du spørgsmål til lærepladsen,
er du velkommen til at kontakte supervisor Henrik Jensen på telefon 99 10 20
76.
OBS: Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er
fundet - så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
Af hensyn til GDPR behandler vi kun ansøgninger modtaget via vores
rekrutteringssystem. Vi besvarer derfor ikke ansøgninger sendt direkte til
supervisoren.
Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge
stillingen.
Lidt om BIRN
BIRN i Holstebro er
koncernhovedkvarter for en af Nordeuropas største støberikoncerner. Ud over to
datterselskaber i Danmark har koncernen også selskaber i Sverige, Tyskland og
Italien.
Vi leverer højtforædlede
støbejernskomponenter til blandt andet industrihydraulik, maskinelementer og
lastbilindustrien. På fabrikken i Holstebro har vi kompetencer og kapacitet til
at støbe, bearbejde og overfladebehandle produkterne for vores kunder, som
blandt andre tæller Grundfos, Scania og Volvo.
BIRN-koncernen beskæftiger omkring
750 medarbejdere, heraf cirka 480 i Holstebro. Hovedparten af vores produktion
afsættes på det europæiske marked.
Ansvarlighed og ordentlighed er en
del af vores DNA. Vi arbejder målrettet med bæredygtighed og ønsker sammen med
kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere at tage ansvar for verden omkring
os.
Hos BIRN er det vores engagerede
medarbejdere, der gør forskellen. Vi samarbejder på tværs af koncernen som ét
fælles team og lægger vægt på at være ansvarlige og ordentlige - både i ord og
handling.
Tip en venAndre stillinger