Assistant supervisor - lager

Vald. Birn A/S, Vald. Birn A/S

Vil du være en del af et stærkt team, hvor samarbejde, kvalitet og ansvar går hånd i hånd? Vi tror på værdier som Passion, Ansvarlighed, Ordentlighed og at vi lykkes som Et Team.

Vi søger en kollega til vores lager team, som naturligt vil fungere som lagerchefens "højre hånd". 

Dine primære opgaver vil være at have overblikket over vores varemodtagelse i samarbejde med de øvrige medarbejdere. Du skal derudover sikre at vores lagre af emballage - herunder kundeemballage er korrekte, samt at ugentlig bestilling af ny emballage sker rettidigt. 

Herudover vil du også blive inddraget i andre lageropgaver, samt ad hoc projekter.

Der kan være mange bolde i luften - og det kræver, at du arbejder struktureret og har øje for kvalitet, uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Vi forestiller os, at du: 

  • Har truckkort
  • Har flair for IT og forstår vigtigheden af stamdata.
  • Har erfaring fra en lignende stilling.
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Er mødestabil og engageret
  • Trives i et team og kan bevare overblikket, også når der er travlt
  • Kan tale og forstå dansk, og engelsk vil være en fordel.

Vi tilbyder

  • En faglig spændende stilling i en virksomhed i vækst og hastig forandring, hvor der sættes pris på samarbejde mellem mennesker. Samtidig arbejder vi struktureret og vedholdende for at udvikle og konstant forbedre vores processer. 
  • Gode velordnede forhold, i en virksomhed hvor medarbejdertrivsel står øverst på dagsordenen
  • PFA-sundhedsforskning
  • God selvbetalt kantineordning - med virkeligt lækker mad.

Arbejdstider

Daghold: mandag til torsdag 07.00 - 15.10 - Fredag 07.00 - 14.40

Send din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.birn.dk/karriere  Senest den 17. april 2026 - Vi afholder løbende ansættelsessamtaler indtil rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Supervisor Henrik Jensen på 6163 1676

Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

Bemærk: Af hensyn til GDPR behandler vi kun ansøgninger modtaget via vores rekrutteringssystem. Vi besvarer derfor ikke ansøgninger sendt direkte til supervisoren.

 

Om BIRN

BIRN i Holstebro er hovedsæde for en af Nordeuropas største støberikoncerner med selskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Vi tilbyder komplette løsninger i støbejern - fra støbning til bearbejdning og overfladebehandling. Vores kunder tæller bl.a. Grundfos, Scania og Volvo.

Vi er ca. 750 medarbejdere - heraf ca. 470 i Holstebro - og størstedelen af vores produktion eksporteres til det europæiske marked.

Vi tager ansvar - for kvalitet, miljø og hinanden. Vores støbejern består af 93 % genanvendt materiale, og den cirkulære tankegang er en integreret del af vores hverdag. Vores styrke er vores engagerede medarbejdere og samarbejdet på tværs af hele koncernen.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret25. marts 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHenrik Jensenhje@birn.dk61631676

Arbejdsstedets adresseFrøjkvej 75, 7500 Holstebro, DanmarkÅbn i Google Maps