AV-Tekniker

Horsens, AVC - Audio-Visuelt Centrum A/SPubliceret 22. februar 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Er du vores nye AV-Tekniker?

Har du interesse i lyd og billede og har du hænderne skruet ordentlig på, så er det måske dig vi leder efter? Så hvis du vil være med til at installere og servicere fremtidens AV-løsninger som eksempelvis biografer, lyd i sportshaller og lignende, touchskærme, videokonference, reklameskærme og meget mere, så er AVC stedet for dig.

Vi forestiller os, at du har en baggrund som elektronikmekaniker, elektriker eller radio/TV mekaniker gerne med erfaring indenfor AV-løsninger eller anden teknisk baggrund. Det er samtidig afgørende at du har en solid forståelse for IT/netværk, og er i stand til at fejlsøge og arbejde med AV udstyr på netværk. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med installation og styring af AV opgaver, samt forståelse for diverse former for AV-signaler og montering. 

Arbejdsopgaver

Installation og montering af AV-udstyr herunder:

  • Montering og justering af alle typer projektorer, lærreder, monitorer, lydsystemer, LED Skærme mv.
  • Service og support af eksisterende AV-udstyr.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et spændende, afvekslende og udfordrende job i en virksomhed som er i rivende udvikling. Du får gode kolleger med et godt humør og et stærkt fællesskab, hvor der løftes i flok, og hvor to dage ikke er ens. Løn efter kvalifikationer, servicebil, bærbar PC, mobiltelefon, pensionsordning og sundhedsforsikring. Kørekort er en nødvendighed og straffeattest skal forevises.

Har du spørgsmål til stillingen kontakt da venligst Ulrik Schmidt på 2888 3453.

Stillingen:

Fastansættelse 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse: 

Snarest.

Om AVC

AVC er en af Danmarks førende AV-leverandører med landsdækkende salgs- og serviceafdelinger i Horsens, Odense og København. Idégrundlaget for virksomheden er rådgivning, salg og servicering af AV-udstyr og professionel lyd til den offentlige og private sektor i Danmark. Vi har i dag et højtudviklet og omfattende produktprogram, der på internationalt plan er grundigt testet, således at vi kan rådgive, levere og servicere den optimale løsning for vore kunder. Med vore kompetencer og brug af innovativ teknik samt mere end 50 års erfaring som professionel AV-leverandør, udgør AVC en stærk og stabil samarbejdspartner, der skaber kvalitetsbevidste, let håndtérbare og fremtidssikre AV-totalløsninger til både store og små behov.

Tip en venAndre stillinger