Vil du stå i spidsen for den daglige
ejendomsdrift og samtidig skabe en velfungerende hverdag for dit team?
Hos Forenede Service Ejendomsdrift i Ballerup søger vi en
erfaren teamleder, der motiveres af at lede mennesker og sikre, at ejendommene
fungerer, som de skal.
Vi leder efter dig, der trives med stor selvstændighed og
en varieret hverdag, og som motiveres af at gøre en positiv forskel for dine
kolleger.
En væsentlig del af dit ansvar bliver at lede et team af
ni dygtige ejendomsinspektører. Du får en central rolle i at skabe overblik og
kontinuitet samt styrke den faglige retning, trivslen og fællesskabet i
afdelingen.
Vores hovedkontor i Ballerup bliver din faste base, men
du vil også løse opgaver på andre lokationer.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En vigtig rolle med frihed under ansvar: Du
får stor fleksibilitet til at planlægge din egen arbejdsdag.
- Mennesker i centrum: Vi
arbejder for og med mennesker, og din indsats vil være afgørende for vores
kunders trivsel.
- Stærkt fællesskab: Du
bliver leder af et selvkørende team med dygtige kolleger, der støtter hinanden
i hverdagen og sammen skaber et positivt arbejdsmiljø.
- Gode udviklingsmuligheder: Hos
os får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Hvem er du?
Du trives med ansvar og kan både bevare overblikket, være
tilgængelig for dine medarbejdere samt sikre trivsel i afdelingen.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med personale- og teamledelse og
formår at skabe både trivsel, tydelig retning og gode resultater
- Har en relevant byggeteknisk uddannelse eller
solid praktisk erfaring inden for området
- Kan dokumentere erfaring med at lede og
gennemføre vedligeholdelsesprojekter - med fokus på økonomistyring, effektive
processer og høj kvalitet
- Arbejder struktureret og handlekraftigt og
bevarer overblikket, når flere opgaver skal håndteres samtidig
- Trives i samarbejdet med kunder, håndværkere,
medarbejdere og kolleger på tværs af fagområder.
Hvilke opgaver skal du løse?
- Daglig ledelse og faglig sparring med
medarbejderne i teamet
- Ressourceplanlægning og fordeling af opgaver,
herunder registrering i vores drifts- og personalesystemer
- Fokus på trivsel, samarbejde og faglig
udvikling i teamet og på tværs af afdelingen
- Tæt samarbejde og koordinering med
driftschefen og de øvrige teamledere om den daglige drift og afdelingens
udvikling
- Ansvar for driften af en mindre
ejendomsportefølje
Hvorfor skal du vælge os?
Hos Forenede Service tager vores kultur udgangspunkt i,
at det hele starter med tilfredse medarbejdere. Vi lægger vægt på synlig
ledelse, indflydelse, udvikling og en uformel hverdag med plads til både
faglighed og humor. Derfor tilbyder vi:
- Løn efter kvalifikationer samt pension og
sundhedsforsikring
- Forskelsdage - når en rullende
helligdag/lukkedag falder i en weekend, kompenserer Forenede Service med en
fridag en anden dag
- Fleksible arbejdsforhold, inkl. en
gulpladebil og 37-timers arbejdsuge
- Personaleforening,
massageordning og mulighed for leje af feriehuse i Danmark og udlandet
- Lækker kantine med vores SANS-koncept
Vores værdier er: Ansvar, Engagement og Omtanke,
som udgør fundamentet for vores kultur.
Vi tager ejerskab, har situationsfornemmelse og skaber
tryghed for både kolleger og kunder via dialog og høj faglighed. Bæredygtighed
er en integreret del af vores fokus i løsningen af dagligdagens opgaver, når vi
tænker både genbrug, materialevalg og energibesparelse på vores ejendomme. Vi
ser muligheder i nye forretningsområder, deler viden med hinanden og ikke
mindst hjælper vi hinanden på tværs af afdelinger og funktioner.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning til os hurtigst muligt via linket
herunder.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Steen Cerelius, driftschef
på tlf. 20 26 83 27.
Vi ser frem til at høre fra dig og begynder samtaler
hurtigst muligt.
Forenede Service Ejendomsdrift, som er en del af Forenede Service, tilbyder følgende Facility
Service-løsninger til vores kunder i Danmark med udgangspunkt i solidt
servicehåndværk, digital driftsstyring og personlig kontakt med vores kunder:
Arealpleje, udvendigt renhold, sæsonpleje, vinterberedskab, ejendomsdrift
(Teknisk drift), BR-18 & DKV-styring (lovpligtig brandgennemgang),
byggestyring & projektering, drifts- & vedligeholdelses budget
udarbejdelse, håndværksservice, kvalitetssikring jf. kontraktuelle forhold og
skades- & forsikringshåndtering.
Tip en venAndre stillinger