Landbrugsrådgiver søges til Fynske Banks erhvervscenter i Odense

Odense, Fynske Bank A/S

Fynske Bank har foretaget en strategisk investering i et nyt landbrugskoncept, og vi søger derfor endnu en dygtig landbrugsrådgiver til vores landbrugsteam i Erhvervscenter Odense, som skal være med til at forankre landbrugskonceptet og sikre en yderligere vækst på området. Har du lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab med korte beslutningsveje, stor selvstændighed og højt til loftet? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vores erhvervscenter i Odense er en del af Region Odense, som består af 3 filialer (Assens, Nyborg og Odense). Regionen består af 37 topmotiverede medarbejdere.
Erhvervscenter Odense er beliggende i centrum og består af 12 passionerede og kompetente medarbejdere. Huset deles med vores privatafdeling, hvorfor vi er 22 kolleger i huset til daglig. Vi har et godt fællesskab, højt til loftet og fleksible rammer. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, videndeling og trivsel vægtes højt. 

Om jobbet
Som landbrugsrådgiver får du ansvar for en mindre portefølje af landbrugskunder. Du skal afdække kundernes finansielle behov og tilbyde relevante løsninger, der skaber værdi for både kunden og banken. Du får mulighed for at udvikle din egen portefølje og indgå i et tæt samarbejde i landbrugsteamet og med øvrige kolleger samt eksterne partnere.  

Dine primære opgaver:
•    Rådgivning af landbrugskunder om finansielle løsninger
•    Udvikling og pleje af egen portefølje via opsøgende arbejde
•    Opbygning af relationer og deltagelse i netværksarbejde
•    Sammen med landbrugsteamet at forankre og videreudvikle på bankens nye landbrugskoncept

Vi forventer, at du
•    Har relevant teoretisk baggrund og erfaring med rådgivning af landbrugskunder
•    Er kreditmæssigt stærk og har god indsigt i landbrugssektoren
•    Dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der skaber værdi
•    Er udadvendt, har et godt netværk og kan bygge relationer
•    Er selvkørende og initiativrig, men også en holdspiller
•    Bidrager med godt humør og gå-på-mod

Om Fynske Bank
Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier: Troværdighed, Nærvær, Købmandskab og Fremsyn. Vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil. Vi sætter en ære i at være tilgængelige og tæt på vores kunder, og vores pejlemærke er en forretningsmæssig vækststrategi.

Ansøgning
Du kan få yderligere information om jobbet ved at kontakte Michael Sabro-Lippert på tlf. 66 61 24 10 / mobil 30 16 06 20. Send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ på http://www.fynskebank.dk/job. Samtaler holdes løbende.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret2. oktober 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMichael Sabro-Lippert30160620

Arbejdsstedets adresseHunderupvej 48, 5000 Odense C, DanmarkÅbn i Google Maps