Key Account Manager

Ellegaard Group A/S, TNR

Specialist i Flow løsninger til industrien

Key Account Manager til Sjælland

 

Dygtig og resultatsøgende teknisk key account manager søges til Ellegaard Group A/S i Roskilde.

 

Dit primære fokusområde er, sammen med 12 motiverede kollegaer, at indfri de forventninger, virksomheden har til vækst. Resultater opnås gennem salg til eksisterende og nye kunder.

Du er udpræget jæger, og får ansvaret for sælge hele produktsortimentet fra reservedele til hele anlæg, herunder udarbejdelse af tilbud i samarbejde med internt salg. Rapportering og registrering i CRM bliver prioriteret som en naturlig del af salgsprocessen.

 

Du bor måske tæt på vores afdeling i Roskilde, alternativt bliver dit udgangspunkt fra din bopæl. Vi forventer at du er på vejen fire dage om ugen, og mødes med dine kollegaer én dag for at sikre det gode samarbejde. Du rapporterer direkte til CEO.

 

Vi forventer at du

  • Besøger nye kundeemner og eksisterende kunder i produktions-industrien
  • Arbejder systematisk og planlægger selv dine dagligdag ude hos kunderne
  • Forstår at vurdere dine kunders potentiale, og har fokus på krydssalg og muligheder i forhold til hele Ellegaards program inden for materiale flow
  • Du er selvstændig men samtidig en teamplayer, som finder de optimale løsninger sammen med dine salgskollegaer in- og eksternt
  • Teknisk interesseret inden for teknisk gummi, rørløsninger og elmotorer
  • Målrettet og når dine mål

 

 

Dine kompetencer

 

Du har erfaring med salg af tekniske løsninger til industrien og befinder dig godt på flere organisatoriske niveauer i en virksomhed.

 

Du ved, at kunderne er virksomhedens største aktiv og formår at opbygge og vedligeholde langsigtede kundeforhold.

 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende, derimod din indstilling og tilgang til opgaven. Har du en teknisk baggrund kombineret med erfaring fra teknisk salg, er det optimalt. 

Du bruger både CRM og ERP systemerne fordi du kender deres værdi. 

 

Som person har du et stærkt resultat fokus, selvstændig og i stand til at prioritere din tid via en struktureret hverdag.

Du har et engagement og drive, og er altid proaktiv. Du har forståelsen for at samarbejde på tværs i organisationen sikrer hele virksomhedens bedste.

 

 

 

Du tilbydes

En selvstændig og afvekslende stilling, med store frihedsgrader. Du er i stand til at indfri de opstillede mål, og blive belønnet for det. 

Ellegaard Group er stiftet i 1954, og er under forandring fra ældre traditionel forretningsgang til moderne digital mindset. Vi er en flad organisation med en uformel omgangstone, hvilket kommer til udtryk ved åbenhed og mulihed for at agere hurtigt om nødvendigt.

 

 

Ansøgning

 

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Er ovenstående lige dig, så søg til stillingen i dag. 

Du bliver en del af en virksomhed, som gennem 71 år er kendt for deres kvalitet og fleksibilitet. Du tilbydes et stort ansvar samt en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

 

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, så kontakt: Thomas Aagaard, TNR, på telefon 23 73 39 13.

 

Send din ansøgning + CV via ansøgningslink

 

 

Om Ellegaard Group

 

Ellegaard Group A/S er markedsledende i Danmark på produktion af komponenter til transportører, herunder transportbånd, tromlemotorer og ruller. Virksomheden er etableret i 1954 og har ca. 80 ansatte fordelt på 4 lokationer i Danmark, med hovedkontor i Viborg.

 

Ellegaard Group A/S har salg til mere end 1000 kunder i en række industrier: maskinproducenter, fødevaresektoren, energi, transport, bulk og recycling, logistik, landbrug og medicinal producenter.

Tip en venAndre stillinger

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktThomas AagaardTaa@tnr.dk+45 23 73 39 13

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst