Kokkenes Køkken søger kok til TDC i Sydhavnen

København, Kokkenes Køkken

Drømmer du om en hverdag, med faste arbejdstider? Trives du i en travl hverdag med masser af dygtige kolleger og glade gæster? Og er du en fagligt stærk kok, som stolt leverer høj kvalitet hver dag?

Så er det måske dig, vi leder efter til jobbet som kok hos Kokkenes Køkken.

Kantinen 
Som kok i vores kantine, indgår du i kantinens daglige drift. Kantinen har en nyunderskrevet kontrakt, der vægter kvalitet, bæredygtighed og sundhed højt. Du skal være helt tryg i din faglighed og være i stand til at lave mad i stor skala. Vi forventer desuden, at du er stolt af din mad hver eneste dag og at du har høje standarder for dit og for dine kollegers arbejde.

Kokkenes Køkken driver kantinen for en dynamisk virksomhed, som vægter kvalitet, bæredygtighed, og udvikling af det gastronomiske udtryk højt.

Arbejdstiden er mandag til fredag mellem 06:30 og 14:30. Du vil blive en del af et team, på i alt 18 kolleger, der servicerer op til 900 glade gæster på daglig basis.

I Kokkenes Køkken er medarbejderen i fokus
Vi efterstræber, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikles og udfordres i deres faglighed. Vi samarbejder om at skabe en motiverende arbejdsplads med både teamspirit og engagement, hvor alle har mulighed for at gøre en forskel på deres egen måde. 

Hvem er du, og hvad kan du bidrage med? 
Vi har en forventning om, at du er uddannet kok og har brancheerfaring indenfor drift af kantine og/eller restaurant. Derudover leder vi efter en person der:

  • trives i et travlt miljø med højt til loftet.
  • Er komfortabel med at tale med gæster og møder dem med et smil
  • vægter bæredygtighed, sundhed og økologi.
  • tager ejerskab og er stolt af sit fag, særligt med fokus på råvarekendskab og sæson
  • kan smage, anrette og give en spiseoplevelse ud over det sædvanlige
  • taler godt dansk eller engelsk

Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning, events, takeaway samt medarbejdercaféer.

Vores koncept SANS! tager udgangspunkt i neurogastronomi og nudging der, når de spiller sammen, skaber oplevelsesgastronomi, der både inddrager og mætter alle sanser, samt har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS! - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.

Du vil få en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.

Ansøgning  

Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via nedenstående link.

Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning i dag. Vi holder samtaler løbende.

Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en mail til driftschef Kasper Juul Larsen på kajula@kokkeneskoekken.dk.

Kokkenes Køkken er del af Forenede Service, som er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere med 100 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundredetusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,5 mia.  Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.

Læs mere på Kokkenes Køkken

Tip en venAndre stillinger

Publiceret2. maj 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

Kontaktkajula@kokkeneskoekken.dkKasper Juul Larsen