Lastvognsmekaniker til Tide Bus

Aalborg, Tide Bus Danmark A/S

Hos Tide Bus Aalborg søger vi lige nu en dygtig og engageret bus-/lastvognsmekaniker til at indgå i et socialt og professionelt hold på vores anlæg i Gistrup. Her kommer du blandt andet til at arbejde med vores 25 meter lange Plusbusser, med mulighed for efteruddannelse i el-teknologi og relevante el-busser.

Som en del af holdet i Tide Bus kan du derudover forvente:

  • Konkurrencedygtige lønforhold.
  • Betalt sundhedsforsikring.
  • 11% pensionsindbetaling af virksomheden.
  • Høj grad i arbejdsfrihed; planlagt i samarbejde med leder.
  • At arbejde med grøn teknologi.
  • Relevant uddannelse i specifikke busser; herunder de populære Plusbusser med plads til 153 passagerer. 
  • Relevant videreuddannelse efter behov.
  • Kyndige, professionelle og venlige kolleger med stor erfaring.

Velkommen til Tide Bus!

Du kommer til at indgå i et hold bestående af 11 mekanikere i et uformelt og åbent arbejdsmiljø. Vi gør meget ud af at hygge os og have det sjovt i dagligdagen.

Du vil bidrage til den daglige drift ved at sikre, at vores busser kører problemfrit og er professionelt vedligeholdt i overensstemmelse med vores høje standarder. Konkret er det tiltænkt, at du skal bidrage til vedligeholdelsen af de famøse PlusBusser; en udfordrende men spændende opgave!

Arbejdsstedet er på vores store, flotte - og forholdsvis nye - værksted i Gistrup, hvor vi vedligeholder 121 el-busser af tre forskellige typer. Arbejdstiden er i dagtimerne, men der vil i kortere perioder forekomme aften og natarbejde.

Værkstedet er beliggende på vores store busanlæg hvor bussernes lade-park og driftsafdelingen også er placeret. Du møder derfor både kollegaer fra driftsafdelingen og Chauffører på daglig basis. Vi er i alt ca. 350 medarbejdere i Gistrup, hvoraf du får 11 nye kollegaer på værkstedet, som hver dag gør en enorm indsats for at udføre alle planlagte opgaver som service, syn og anden vedligeholdelse, men også reparerer og fejlsøger på de ad-hoc opgaver der kommer til.

 

Mere specifikt vil dine opgaver omfatte:

Reparation og vedligeholdelse af 121 El-busser. 

  • Planlagt vedligeholdelse.
  • Diagnose, fejlsøgning og reparation.
  • Udbedring af skrueskader og mindre buler.
  • Udskiftning af ruder.
  • Servicering og klargøring af busser til syn.
  • Udførelse af mindre skadereparationer og vedligeholdelse af elektriske systemer og udstyr.
  • Sikre at busserne er i en driftssikker, lovlig og kundevenlig stand.
  • Udførelse af rutinemæssige kontroller for at sikre, at busser og værksted opfylder forskellige standarder.
  • Håndtering af ad hoc reparationer i byen med et veludstyret servicekøretøj, der stilles til rådighed til disse formål.
  • Oprettelse af arbejdsordrer i værkstedssystemet for at sikre et omfattende overblik over vores busflåde.

 

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring som mekaniker inden for busser, lastbiler, entreprenørmaskiner eller landbrugsmaskiner (gerne busser, men ikke et krav).
  • Nysgerrighed og lyst til at holde dig opdateret om de teknologiske fremskridt i branchen.
  • Du skal have kørekort til kategori B & D eller være i gang med at tage det.
  • At kunne tale, læse og skrive på dansk er en fordel.

 

Interesseret?

Send os dit CV via dette opslag, eller ring til værkstedschef Per Dietz Holm på +45 20 70 88 82.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret14. juli 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktPer Dietz Holmper.holm@tidebus.dk20 70 88 82

Arbejdsstedets adresseEgnsplanvej 100, 9260 Gistrup, DanmarkÅbn i Google Maps