Privatrådgiver

Svendborg, Middelfart Sparekasse

I Middelfart Sparekasse har vi nogle meget tilfredse privatkunder. Det skyldes mange ting, men ikke mindst skyldes det kundernes møde med dygtige rådgivere, som er tilgængelige, når de har brug for os. Og så leverer vi ovenikøbet også rådgivning af høj kvalitet.

 

Det er der også mange kunder på Sydfyn, som sætter pris på, og vi tror på, at der er endnu flere, som vil gøre det. Men vi mangler dig. Privatrådgiveren, som både tager imod de kunder, som helt af sig selv kommer ind ad døren, og også gerne arbejder på at tiltrække nye kunder. 

 

Som vores nye privatrådgiver i Svendborg skal du:

 

  • overtage en mindre portefølje af privatkunder
  • arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
  • kunne samarbejde. Både med kollegerne i afdelingen og kollegerne i stabs- og specialistfunktioner i hele Sparekassen.

 

I afdelingen på Tinghusgade 22 er vi i dag ni kolleger, og vi søger flere kolleger, fordi vi gerne vil fylde endnu mere på Sydfyn, end vi gør i dag. Vi arbejder efter Middelfart Sparekasses leveregel "Til fælles bedste". Det betyder blandt andet, at vi sætter kundernes behov før vores egne.

 

Du kommer til en sparekasse med mere end 400 kolleger, og vi arbejder hver dag på at bevare og udvikle den gode arbejdsplads, vi er en del af. Nå ja - vi må jo hellere huske at nævne, at vi - ifølge medarbejderne i sektoren - er den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter.

 

Det er der mange gode grunde til. Én af dem er, at du får en høj grad af frihed til at varetage dit job, som det passer dig bedst - under hensyntagen til kolleger, kunder og Sparekassen. 

 

Hvis du kan se dig selv som en del af Middelfart Sparekasse i Svendborg og du mener at kunne bidrage til både fortsat vækst på Sydfyn og det gode arbejdsmiljø, så send din ansøgning her. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte afdelingsdirektør Jørn Andersen på 40375381 eller HR-konsulent Michael Hedemann på 61940600.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. april 2024

Ansøgningsfrist12. maj 2024

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst