Servicetekniker

DK, Esbjerg, Engineered Market Solutions ApS

Servicetekniker til offshore- og landbaseret arbejde hos EMS Service

Vil du være en del af en specialiseret serviceafdeling, hvor kvalitet, faglighed og alsidige opgaver er i fokus? Hos EMS Service søger vi en servicetekniker til både offshore arbejde og landbaseret arbejde.

Vi arbejder primært for kunder inden for olie og gas, men leverer også løsninger til en bred vifte af andre sektorer. Vores kunder forventer høj kvalitet, stor fleksibilitet og stærke specialistkompetencer - og det er netop det, vi leverer.

Om stillingen

Som servicetekniker i EMS Service bliver du en del af en afdeling, der leverer specialistkompetencer, udstyr og løsninger til krævende opgaver hos vores kunder. Du vil få en varieret hverdag med opgaver både offshore og onshore, hvor du arbejder tæt på kunden og er med til at sikre effektive og holdbare løsninger.

Du bliver uddannet inden for vores specialistområder, som blandt andet omfatter:

  • Leak Sealing 
  • Onsite maskinering 

Dine arbejdsopgaver

Inden for leak sealing hjælper vi vores kunder både præventivt, før en lækage opstår, og akut, når skaden er sket. Det kan være på rør, tanke og flanger, hvor vi anvender forskellige produkter og løsninger til at afhjælpe problemet hurtigt og sikkert.

Inden for onsite maskinering arbejder vi med markedets bedste udstyr for at imødekomme kundernes behov. Vi bearbejder mange typer overflader, blandt andet flanger, rør og andre emner. Opgaverne spænder fra store og komplekse løsninger til mindre overfladebehandlinger og drejeopgaver i metal.

Vi forestiller os, at du

  • Har en håndværksmæssig eller teknisk baggrund 
  • Gerne er uddannet smed, montør, mekaniker eller maskinoperatør 
  • Har lyst til en alsidig hverdag med både offshore og landbaserede opgaver 
  • Trives med at arbejde ude hos kunderne 
  • Er kvalitetsbevidst og tager ansvar for dit arbejde 
  • Er fleksibel og klar på varierende opgaver og arbejdstider 

Det er ikke et krav, at du har offshore erfaring, men det vil være en klar fordel.

Det er ligeledes en fordel, hvis du allerede har GWO-certifikater (herunder Basic Safety, BOSIET og medicinsk godkendelse til offshore), men det er ikke et krav - vi sørger for den nødvendige uddannelse.

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret stilling i en specialiseret serviceafdeling 
  • Grundig oplæring og uddannelse inden for vores specialistområder 
  • Mulighed for både offshore og landbaseret arbejde 
  • Arbejde med specialudstyr og avancerede tekniske løsninger 
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, sikkerhed og faglig udvikling 

Hos EMS Service bliver du en del af et team, der er stolte af at levere løsninger i høj kvalitet og skabe værdi for vores kunder - hver gang.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret4. maj 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktLars Møller Uhd24370284

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst