HR Studentermedarbejder - Rekruttering og Employer Branding
Er du i gang med en videregående uddannelse inden for HR, kommunikation eller et beslægtet område, og har du lyst til at omsætte din viden til praksis i en ambitiøs og dynamisk virksomhed? Så kan det være dig, vi leder efter som vores nye studentermedarbejder.
Du bliver du en del af vores HR Business Partner team, hvor du får ansvar for en række områder, der giver dig et godt indblik i arbejdet med rekruttering og employer branding.
Om rollen
Som studentermedarbejder bliver du en vigtig støtte for vores HR Business Partnere og ledere. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Udarbejdelse og publicering af jobopslag
- Kommunikation med kandidater og sikre professionel og rettidig kommunikation
- Bidrage til employer branding-aktiviteter på sociale medier og andre kanaler/events
- Vedligeholdelse og udvikling af systemer og processer
- Andre ad hoc-support til HR-projekter og administrative opgaver, herunder fx bidrage til tværgående initiativer i tæt samarbejde med både HR Operations og HR Development.
Du får et studiejob, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til eksamensperioder, et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en uformel tone samt mulighed for at få indblik i en bred vifte af HR-discipliner, som kan styrke din videre karriere.
Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt fordelt over 2-3 dage, under hensyntagen til dit studie.
Om dig
Vi forestiller os, at du er påbegyndt en relevant videregående uddannelse - eksempelvis inden for HR, kommunikation eller lignende - og at du har mindst halvandet år tilbage af dit studie.
Du har en naturlig interesse for HR og rekruttering, og du formår at kommunikere klart og professionelt, både skriftligt og mundtligt. Du arbejder struktureret, har sans for detaljer og trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Derudover har du flair for digitale systemer, kendskab til Microsoft Office og motiveres af samarbejdet med mange forskellige mennesker på tværs af organisationen.
Lyder det som noget for dig?
Så ser vi frem til at modtage dit CV/ansøgning. Vi modtager løbende ansøgninger og evaluerer/inviterer relevante kandidater til samtale i løbet af august.
Har du spørgsmål til stillingen kan du fra 21. juli kontakte HR Business Partner, Camilla Fischer på tlf. 6043 0371 eller fra 4 august, Head of HR Business Partnering, Mathilde Jensen, på 2076 65 00
OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner med 1600 medarbejdere, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.
Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar, Omoda, Jaecoo og NIO. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger