Vil du være en del af det eneste lokalt forankrede pengeinstitut på Langeland?
I Fynske Bank tror vi på, at de bedste kunderelationer skabes tæt på kunderne. Derfor søger vi en engageret kunderådgiver til vores afdeling i Rudkøbing, som har lyst til at gøre en forskel for både kunderne, lokalsamfundet og afdelingens fortsatte udvikling.
Som det eneste lokalt forankrede pengeinstitut på Langeland har vi en særlig position. Vi kender området, kunderne og de lokale virksomheder, og vi er stolte af at være en aktiv del af det lokalsamfund, vi arbejder i.
Du bliver en del af en afdeling med seks engagerede kolleger, hvor samarbejde, nærvær og høj faglighed går hånd i hånd. Derudover er to erhvervsrådgivere tilknyttet afdelingen i løbet af ugen, så vi sammen kan tilbyde både privat- og erhvervskunder kompetent og helhedsorienteret rådgivning.
Om jobbet
Som kunderådgiver får du ansvaret for din egen kundeportefølje og mulighed for at skabe langvarige kunderelationer gennem personlig og kompetent rådgivning.
Dine primære opgaver bliver at:
- Rådgive privatkunder om bolig, investering, pension og daglig økonomi.
- Udvikle og styrke relationerne til dine eksisterende kunder.
- Tiltrække og tage godt imod nye kunder.
- Identificere muligheder for at skabe værdi for kunderne og banken.
- Bidrage aktivt til afdelingens vækst og udvikling.
- Samarbejde tæt med både kolleger i afdelingen og bankens specialister.
Hos os får du stor selvstændighed, korte beslutningsveje og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen.
Om dig
Du har en finansiel uddannelse og erfaring med rådgivning af privatkunder. Du er fagligt stærk og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og resultater.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Er god til at skabe tillidsfulde relationer.
- Har erfaring med boligfinansiering, investering og pension.
- Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Er opsøgende og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Har kreditforståelse og et sundt købmandskab.
- Bidrager positivt til fællesskabet med godt humør og engagement.
Derfor skal du vælge Fynske Bank
I Fynske Bank er vi stolte af vores lokale rødder og vores stærke værdier:
- Troværdighed
- Nærvær
- Købmandskab
- Fremsyn
Værdierne er ikke blot ord på papir. De præger vores hverdag og den måde, vi møder kunder, kolleger og samarbejdspartnere på.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med stor frihed under ansvar.
- Et stærkt kollegialt fællesskab.
- Korte beslutningsveje og høj grad af selvstændighed.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En arbejdsplads med stærke lokale relationer og ambitioner for fremtiden.
Ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Kristoffer Marchmann på telefon 5150 5277 eller HR-direktør Joan Keck Mortensen på telefon 2542 4255.
Vi afholder løbende samtaler og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger