Senior Communications Partner til en af Danmarks største bilkoncerner
Vil du være med til at styrke den eksterne kommunikation og positionering af en af Nordens største mobilitetskoncerner? Har du stærk forretningsforståelse, blik for gode historier og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem ledelse, medier og forretning?
Så er du måske den Senior Communications Partner, vi søger til Nic. Christiansen Gruppen.
OM ROLLEN
Nic. Christiansen Gruppen er en af de førende spillere på det nordeuropæiske bilmarked. Vores nyopførte hovedkvarter ligger i Kolding, men vi har et stort forhandlernetværk i Danmark og Nordtyskland, der sælger bl.a. BMW, Ford, Hyundai, BYD og en række andre kendte bilmærker.
I rollen som kommunikationsmedarbejder kommer du til virksomheden på et spændende tidspunkt i Nic. Christiansens Gruppens historie.
Vi har de seneste år gennemgået en strategisk transformation fra tidligere at have importeret og solgt biler i flere nordiske lande til i dag at være fokuseret på Danmark og Nordtyskland men til gengæld have et langt større kundefokus på tværs af værdikæden. Nu er vi kundernes rådgiver på hele bilens rejse fra import til ejerskab eller leasing, service og værksted, og når den brugte bil skal sælges videre.
I den forbindelse opruster vi også på vores kommunikation. Som Senior Communications Partner bliver du en central del af arbejdet med at styrke Nic. Christiansen Gruppens position og samlede fortælling.
Du får en vigtig rolle i vores eksterne kommunikation, når du omsætter en kompleks forretning og et marked i konstant udvikling til skarpe, relevante og troværdige historier.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelse, talspersoner og kolleger på tværs af organisationen for at sikre en tydelig og sammenhængende kommunikation på tværs af koncernen.
Rollen kræver både strategisk forståelse, stærke samarbejdsevner og lyst til at drive kommunikationsprojekter fra idé til eksekvering. Forankret i afdelingen HR & Corporate Affairs bliver du en del af en fagligt mangfoldig afdeling, som også spænder over funktioner som HR, Learning & Development, Group Legal, intern kommunikationsmedarbejder samt ESG.
DINE PRIMÆRE OPGAVER VILLE BLIVE AT:
- Udvikle og formidle fortællinger om Nic. Christiansen Gruppens forretning, transformation og strategiske retning
- Bidrage til proaktiv presse- og mediehåndtering
- Rådgive ledelse og interne stakeholders om kommunikation og mediemæssige forhold
- Koordinere kommunikationsindsatser på tværs af brands og forretningsområder
- Drive kommunikationsprojekter i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til corporate storytelling på tværs af earned, owned og paid kanaler
- Understøtte arbejdet med issues management og kommunikativ risikovurdering
VI FORESTILLER OS AT DU:
Har stærk forretningsforståelse
Du behøver ikke vide alt om biler, men du er nysgerrig på markedet og sætter dig hurtigt ind i nye forretningsområder, konkurrenceforhold og trends. Du motiveres af at forstå forretningen bag kommunikationen og kan omsætte komplekse forhold til klare budskaber.
Kan navigere i en kompleks organisation
Du trives i samarbejdet med mange forskellige stakeholders og skaber alignment på tværs af organisation, brands og ledelseslag. Du er tillidsvækkende i din tilgang og rådgiver ærligt og professionelt - også når det kræver, at du udfordrer eller træder tydeligt frem.
Kan profilere vores topledelse
Du bliver ansvarlig for positionering af vores øverste ledelse, herunder at udvikle strategier og producere content i samarbejde med vores eksterne rådgivere. Du skaber overblik og finder de rette positioner til vores forskellige profiler.
Kan både planlægge og eksekvere
Du trives med at arbejde struktureret med årshjul og kommunikationsplaner. Og med at rulle ærmerne op og eksekvere på opgaverne, når historierne skal fortælles på egne platforme eller gennem medierne.
DIN BAGGRUND:
- Har erfaring med toplederrådgivning samt at håndtere pressehenvendelser og sociale medier både proaktivt og reaktivt
- Har en bred forståelse for kommunikationsfagets forskellige discipliner, og hvordan de kan bidrage til at udvikle vores synlighed, employer brand og employee engagement
- Er fagligt selvkørende og sikker i din rådgivningEr en teamplayer med et højt drive og en positiv tilgang - du tager ansvar, men trives også i tæt samarbejde med kollegaer.
VIL DU VIDE MERE?
Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Kabza Bundesen, Group Director HR & Corporative Affairs på tlf 51335434.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger